Metakognitiv terapi og hjernerystelse

En stor del af de personer, der har langvarige symptomer efter hjernerystelse, kan også opleve symptomer på stress, angst og depression. Og mange af de symptomer man oplever ved hjernerystelse, kan man også opleve ved andre tilstande. Derfor kan symptombilledet blive ret mudret.

Symptomer kan være udtryk for flere ting

Nedenfor er oplistet symptomer efter hjernerystelse, og hvad samme symptomer fx også kan være et udtryk for.

  • Angst: Uro, svimmelhed, kvalme, tankemylder, ængstelse
  • Stress: Hovedpine, irritabilitet, tankemylder, øget følsomhed over for støj, øget følsomhed over for lys, hjernetåge, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder.
  • Depression: Træthed, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder, hjernetræthed, udmattelse, søvnforstyrrelser, besvær med at falde i søvn, irritabilitet, tankemylder.
Psykolog angst
Terapi der virker

Et mudret symptombillede

At symptomerne fra hjernerystelse og symptomerne på stress, angst og depression minder så meget om hinanden, og at der er så stort et overlap imellem de forskellige tilstande, kan som sagt mudre symptombilledet og gøre det utroligt vanskeligt at finde ud af, hvad der er hvad.  Ved at reducere symptomerne på stress, angst og depression vil man kunne få et mere reelt billede af, hvad der er tilbage.

 

Alle disse symptomer på angst, stress og depression kan reduceres ved metakognitiv terapi.

 

Måske føler du dig ikke deprimeret, selvom du er træt, og måske føler du dig ikke angst selvom du oplever symptomer på svimmelhed. Men symptomerne er de samme. Det er din krop der sender signaler til dig, som du så vælger, hvordan du vil forholde dig til. Det kan godt opleves ukontrollerbart, og som om du ikke har et valg, eller måske ligefrem farligt at lade være med at gøre som du gør lige nu. Men hvordan ville du have det, hvis ovenstående symptomer bliver reduceret? Hvad nu hvis du kan lære at forholde dig til ovenstående symptomer, på samme måde som hvis de opstår af en anden grund.

Forskellige måder at forholde sig til samme symptom

Prøv at forestille dig, at du løber efter en bus. Hvad sker der med dit hjerte? For at få nok ilt ud til musklerne, der arbejder hårdere, når du løber end når du går, må der pumpes mere blod ud i kroppen i et højere tempo. Så hjertet arbejder, og du oplever hjertet banke kraftigere og hurtigere. Er det farligt? Næ.  De fleste vil nok sige at det ligefrem er sundt at løbe. Hvis hjertet får besked på, at der er behov for en ekstra indsats, vil det hjælpe dig. Hvis du oplever, at der er fare på færde, vil dit hjerte pumpe ilt ud i musklerne så du har mulighed for at kæmpe eller flygte. Gør dit hjerte noget anderledes når det pumper hurtigere når du løber efter en bus, end når du gør dig klar til at flygte fra en fare? Næ, det gør præcis det samme. Den hjertebanken du oplever, er altså ikke mere farlig end når du løber efter en bus, men den kan føles ubehagelig, især hvis den opstår ”ud af det blå” og er ”uforklarlig”.

Hvad vil du gøre, for at få hjertebanken til at forsvinde, efter at du har løbet efter bussen? Formentligt ingenting. Måske finder du en god plads i bussen, hvor du kan kigge ud ad vinduet, måske sætter du musik i ørene og ser på landskabet uden for, eller på dine medpassagerer. Hvad sker der med dit hjerte, når du har kørt et par stoppesteder? Har det reguleret sig selv? Og hvad med din vejrtrækning? Har du skullet gøre noget særligt for at få pusten igen? Formentlig ikke.

Så den samme kropslige funktion kan blive tolket, og dermed behandlet på to vidt forskellige måder. Hvad nu hvis du behandler den kropslige funktion/symptomet på samme måde i begge situationer. Hvad tror du så der ville ske?

Opleves det ukontrollabelt hvad du giver opmærksomhed, og kan du ikke selv vælge fordi symptomerne larmer så meget? I den metakognitive terapi lærer du at flytte din opmærksomhed hen på det, du gerne vil give opmærksomhed.

Pårørende
To i samtale ved dronning louises bro

Bliver energiforvaltningen for meget af det gode?

Den traditionelle behandling af hjernerystelse er energiforvaltning. Og den metode kan være en stor hjælp for rigtig mange. Men for nogle bliver det ”for meget af det gode” og energiforvaltningen tager overhånd og systemet får ikke mulighed for at regulere sig selv. Der kan, i mangel på bedre måder at håndtere symptomerne på, komme for meget fokus på symptomerne.

En øvelse

Prøv at sætte dig godt til rette med dine ben og fødder parallelt. Luk gerne øjnene. Forsøg nu at fokusere på din højre storetå. Kan du mærke den? Hvordan føles den? Varm? Kold? Kan du mærke den mod underlaget? Snurrer den? Pulser det i storetåen? Prøv at åbne øjnene igen.

Hvad så med venstre storetå? Da du fokuserede din opmærksomhed på din højre storetå, lagde du så mærke til din venstre storetå? Formentlig ikke. Men er der forskel på dine tæer? Er der anderledes blodomløb i din højre storetå end den venstre? Jeg gætter på, at der ikke er nogen fysisk forskel på dine tæer. Forskellen bunder i den opmærksomhed vi giver. Jo mere vi giver noget opmærksomhed, jo mere ”vil det vokse”.

Når du lavede øvelsen her med dine tæer, lagde du så mærke til dit hjerte? Nok heller ikke. Var det fordi hjertet ikke slog, eller var det fordi din opmærksomhed var på dine tæer?

Det vi giver opmærksomhed vokser

Hvis vi konstant tjekker efter, hvordan vi har det, for at kunne forvalte energien, vil vi have øget tilbøjelighed til at lægge mærke til signaler fra kroppen, som vi ellers ikke ville have bemærket. Og disse signaler vil vokse i takt med den opmærksomhed, vi giver dem. Så hvis der er tilbøjelighed til at tjekke ind på, hvor træt du er, om du har energi nok til en given aktivitet (klassisk energiforvaltning), så vil du med stor sandsynlighed være tilbøjelig til at finde mere træthed, end hvis ikke du tjekker ind.

Hvor ofte og hvor længe er det nødvendigt at tjekke efter?

Hvor ofte tjekker du ind på hvor sulten du er? Måske ikke så ofte – for du har formentlig tillid til, og erfaring med, at du nok skal mærke det, når sulten melder sig.  Når du mærker sulten, så kan du tage stilling til, om du skal snuppe en gulerod med det samme, eller om du godt kan vente med at spise til der er frokostpause om en time. Hvor længe skal du bruge på at mærke efter hvor sulten du er? Det går ret hurtigt, gør det ikke? Hvor længe skal du bruge på at mærke efter, hvor træt du er?

Med den metakognitive tilgang lærer du at forholde dig til dine symptomer som alle mulig andre signaler fra kroppen. Det betyder bestemt ikke, at du skal overhøre symptomerne eller ignorere de kropslige signaler, men du kan lære at rette din opmærksomhed, derhen på det du gerne vil give opmærksomhed. For det du giver opmærksomhed, er det der kommer til at fylde i dit liv.

Bekymringstanker

Mange vil ved den nye tilgang til signalerne fra kroppen opleve bekymringstanker som fx ”Hvad nu hvis jeg får det værre” og ”Hvad nu hvis jeg overser vigtige signaler fra kroppen”. Tanker der i sig selv kan sætte gang i ængsteligheden og symptomerne i kroppen, der kan være med til at mudre symptombilledet og virke ukontrollabelt. I den metakognitive behandling af hjernerystelse går vi også ind og ser på, hvordan du forholder dig til disse tanker og reducerer ukontrollerbarheden. Læs mere om metakognitiv terapi og behandling af tankemylder og bekymringer.

 

Få metakognitiv terapi

Behandling af hjernerystelse kan foregå individuelt eller i grupper af 5-8 personer. Grupperne starter op løbende. Kontakt mig på telefon 60 59 75 01 eller skriv til susanne@psykologenikbh.dk, hvis du ønsker at få metakognitiv terapi til din hjernerystelse.

Jeg hjælper mine klienter med


Det er ikke altid, at en psykisk udfordring står alene. Sammen kan vi kode os nærmere ind på, hvad det er der er svært i dit liv.

Sidst opdateret 27. december 2022

Tag det første skridt i dag! Vi tager en kort samtale og aftaler dit forløb