En hjernerystelse kan komme til udtryk på flere måder. Mange mister bevidstheden kortvarigt, men bevidsthedstab er ikke nødvendigt, for at man kan kalde det en hjernerystelse. For nogen kan rystelsen være så voldsom, at hjernen slår sig på indersiden af kraniet, for andre sker det ikke. Ofte vil der være mikrostrukturelle skader fordelt i hele hjernen. Så små at man ikke kan se dem hvis man skanner hjernen – i hvert fald ikke med de skanningsmetoder vi kender til i dag.

Symptomer

Hjernerystelsen vil for langt de fleste personer give symptomer med det samme, mens de for nogen vil komme snigende i timerne eller dagene efter. Symptomerne kan være kvalme, hovedpine, svimmelhed, træthed, lys- og lydfølsomhed, sløret syn, hurtigere udmattelse, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Der er store individuelle forskelle i både hvor mange, hvor svære og hvor langvarige symptomerne er. Hvis symptomerne tiltager i timerne efter, du har fået hjernerystelsen, er det vigtigt at ringe til akuttelefonen på 1813.

Individuelle forskelle

For langt de fleste, der får en hjernerystelse, forsvinder symptomerne efter nogle dage eller uger. Men for 10-15 % vil det tage op mod 1-2 år at blive helt fri for symptomerne. For færre endnu vil symptomerne være der livslangt, og det vil kræve permamente ændringer i tilværelsen at tilpasse sig dette.

Energiforvaltning

Der findes ikke nogen egentlig kur mod hjernerystelse, men prognosen er for langt de fleste god.  Det bedste du kan gøre for dig selv, hvis du får en hjernerystelse, er at få ro, samt undgå stress og overbelastning. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan du bedst muligt passer på dig selv og håndterer symptomerne. Et af nøgleordene er energiforvaltning. Jo bedre du lærer dine symptomer at kende (blandt andet hvornår de opstår), jo bedre vil du kunne forebygge, at symptomerne opstår. Det gælder om at finde den rette balance (hvilket kan være rigtig svært) mellem at foretage sig noget, holde pauser, og holde sig under det punkt, hvor man er udtrættet.

Sekundære følger

Der kan komme sekundære følger af langvarige symptomer efter hjenerystelse. Det kan fx være at omgangskredsen bliver mindre, da det er svært at have overskud til det samme som tidligere. Det kan også være bekymringer. Blandt andet for om det nogensinde bliver bedre, uvisheden og al det du ”går glib af”. Med de rette redskaber kan du reducere bekymringerne betydeligt, så det ikke er bekymringerne, der tager al din energi.

På Hjernerystelsesforeningens hjemmeside: www.hjernerystelsesforeningen.dk kan du læse mere om hjernerystelser. Der kan du også få hjælp til at komme i en selvhjælpsgruppe, pårørendegruppe eller facebookgruppe. Du er nemlig langt fra alene.