Psykolog København:
Psykologer med speciale i metakognitiv terapi og hjernen
Velkommen til dine psykologer i KøbenhavnSkab den forandring du drømmer om!
Psykologen i København kan hjælpe dig med
Metakognitiv terapi
Bliv fri for dine tendenser til overtænkning, dine grublerier, tankemylder og bekymringer, og slip af med din depression, stress og angst. Få metakognitiv terapi der virker.
Energiforvaltning
Oplever du hjernetræthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær mm.? Jeg kan give dig konkrete metakognitive redskaber til at forvalte din energi bedre, så du får trivsel og mere overskud.
Hjernerystelse & -skade
En hjernerystelse kan give varige mén. Men også anledning til bekymringer, angst og stress. Få neuropsykologisk og metakognitiv behandling, så du igen kan trives.
Pårørende
Det kan være hårdt at stå på sidelinjen. Som pårørende kan du få hjælp og værktøjer til at passe på dig selv i din nye rolle og i jeres ændrede forhold.
Hvad er metakognitiv terapi?
Den metakognitive terapeutiske tilgang er en ny, anderledes og virkningsfuld metode. Hvis du har fået nok af at bekymre dig, gruble og overtænker, så er denne metode særligt velegnet for dig.
I den metakognitive terapi fokuserer vi på tankeprocesser og på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, frem for fokus på indholdet af tankerne. Den metakognitive tilgang bygger på antagelsen om, at sindet, lige som kroppen, er selvhelende. Hvis vi får et sår, vil vi typisk sætte plaster på og lade såret hele af sig selv. Hvis vi begynder at kradse i såret, vil såret få sværere ved at hele, og det kan faktisk blive værre. På samme måde antages det i den metakognitive tilgange at psykisk lidelse opstår op baggrund af overtænkning og overdreven opmærksomhed på tanker, følelser og kropslige fornemmelser – der bliver kradset for meget i ”såret”. Tanker kommer og går. Vi har ingen kontrol over, hvilke tanker der opstår, men vi kan selv vælge, hvordan vi vil forholde os til dem. Det kan være, at du lige nu oplever ikke at have nogen form for kontrol over, hvordan du forholder dig til tankerne – men det kan du lære. I terapien taler vi om dine metakognitive overbevisninger og de (mere eller mindre bevidste) strategier, der kan være med til at fastholde de uhensigtsmæssige tankemønstre.
Trygge og rare rammer
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og godt tilpas i forløbet. Der skal være plads til både stort og “småt”, det er faktisk dig der bestemmer. Vi byder også ind med det, vi vurderer, der er vigtigt at komme omkring, og du kan altid vælge til eller fra. Derfor lægger vi altid en plan i begyndelsen af hver session, så vi er sikre på at tale om det er der vigtigst.
Psykologen i København
Klinikken ligger i Psykologhuset Broen på Nørrebrogade 8, 1 sal. Lige ved Dronning Louises Bro. Det er 10 minutters gang fra Nørreport Station – lige i hjertet af København.
Du kan være heldig at finde en parkeringsplads i en af sidegaderne i nærheden, særligt midt på dagen. Men forvent at bruge et kvartes tid på det.
Har du brug for en psykolog i København?
Det er ikke en ”bestemt type” mennesker, der går til psykolog i København. Kriser, sygdom, ulykke og omstændigheder kan ramme alle. Hvornår du selv kan takle udfordringerne og hvornår du har brug for hjælp, afhænger af så meget.
Alle mennesker oplever at have problemer i løbet af livet – og i mange tilfælde kan du selv takle udfordringerne, enten alene, eller sammen med venner og familie. Og så er der de gange, hvor alt kan virke så uoverskueligt. Hvor du ikke ved, hvordan du skal komme videre, og hvor det kan være rart at tale med en professionel. En psykolog er, i modsætning til familie og venner, helt udenforstående, og du skal ikke (på samme måde) tage hensyn eller passe på, hvad du siger. Som psykolog er jeg underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du kan være helt sikker på, at det, du fortæller mig i terapien, ikke videregives.
Nogle gange kan man opleve en række symptomer uden at vide, hvordan de er opstået, eller hvad der er på spil- og så kan det være vanskeligt at vide, hvad man skal gøre anderledes – hvordan problemet afhjælpes. Andre gange er det helt tydeligt, hvad der er galt, men man har ingen anelse om, hvordan man kommer videre.
Samtale med psykolog kan nemlig være med til at afklare behovet for hjælp. Hvis du har lavt selvværd, føler angst, er nedtrykt, stresset eller plaget af bekymringstanker kan det være en god ide at søge hjælp.
Hvis det var et fysisk problem, ville det være oplagt at gå til din egen læge for at søge råd og hjælp. Når du har ondt i livet, og fx symptomer som hjertebanken, manglende lyst, lavt selvværd, indre uro, bekymringer, tankemylder, træthed, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder eller lignende, kan det på samme måde være afgørende at søge hjælp – bare hos en psykolog – til afklaring af, hvad der er galt, og hjælp til at skabe forandring, så du får det godt igen.
Jeg ser terapi som hjælp til selvhjælp, og et terapiforløb som et samarbejde mellem dig som klient og mig som psykolog. Jeg kan ikke fikse dig, som en Panodil kan klare hovedpinen. Men jeg kan hjælpe dig med at hjælpe dig selv ud fra min viden om psyken, hjernen og en evidensbaseret terapeutisk tilgang.
Det siger klienterne om Psykologen i København
“Jeg har lidt af angst i fem år, der bare er blevet værre. Det bare både handlet om angst for at fejle alt muligt, angst for at der skulle ske noget forfærdeligt og angst for angsten. Jeg har det meget bedre nu end jeg har haft længe. Den metakognitive tilgang har været noget af en øjenåbner for mig. Susanne har lært mig at lade tankerne være, og forholde mig til alle mine bekymringer på en helt ny måde. Jeg ville ønske jeg havde kendt til denne tilgang meget tidligere. Susanne har skabt et trygt rum hvor der har været plads til at det der er svært, uden at vi har skulle dvæle ved det.”
– Anders, 27, Helbredsangst og Generaliseret angst
“Jeg lider af en slem hjernerystelse med senfølger og fik efterfølgende stress. Jeg er blevet mødt med varme, venlighed, respekt og forståelse for min situation og fik nogle meget nyttige redskaber til at forbedre en af mine store udfordringer – nemlig bekymringstanker/stressniveau, som gav mig ekstrem dårlig nattesøvn. Igennem forløbet har Susanne givet mig en forståelse for, hvordan min hjerne arbejder nu, samt nogle konkrete teknikker, som jeg forsøger at efterleve – det er ikke altid lige nemt, men det virker!! Min nattesøvn er ikke perfekt, men bedret væsentlig, og det har givet mig mere energi og bedret min levevilkår med senfølgerne efter hjernerystelsen. Susannes hjælp har været hver en øre værd og jeg giver hende mine bedste anbefalinger.”
– “Jyden”, 53, Hjernerystelse
“Jeg startede hos Susanne uden stor forhåbning om, at jeg kunne udredes for den angst, som jeg led af. Et forløb på kun 7 gange hos Susanne modebevidste dog hurtigt dette. Susanne har gennem klare, enkle og rationale principper indenfor metakognitiv terapi lært mig at kontrollere min angst og fjerne tidskrævende bekymringer og grublerier ved at udvikle nye måder, som jeg kan forholde mig til negative tanker på. Forløbet hos Susanne hjælper mig så meget i hverdagen, at jeg nærmest vil sige, at jeg er angst-fri den dag i dag. Derfor kan jeg også anbefale Susanne på det kraftigste til alle, der leder efter en hurtig og effektiv måde til at behandle sin angst.”
-Jacob, angst.
“Tak for den tilsendte neuropsykologiske undersøgelse og din generelt åbne tilgang til det hele.
Jeg vil sige, at erklæringen rammer spot on i forhold til, hvordan jeg føler min situation er, så jeg er virkelig glad for, at forsikringsselskabet bad om denne undersøgelse. Så må jeg jo afvente deres forsikringsmæssige vurderinger, men nu har de i hvert fald fået det helhedsbillede af mig, som jeg synes de har manglet.
Så umiddelbart ingen spørgsmål herfra, kun tak for et seriøst og objektivt stykke arbejde uden forudindtaget-hed.”
Lise, 63, Neuropsykologisk undersøgelse
Vi hjælper med
Det er ikke altid, at en psykisk udfordring står alene. Sammen kan vi kode os nærmere ind på, hvad det er der er svært i dit liv.
Hjernetræthed & Hjerneskade
Mangler du mentalt overskud og oplever du kognitive vanskeligheder efter en hjerneskade/ hjernerystelse? Er det svært at navigere i hvad du ”må” og ”ikke må”? Står du med uvished, bekymringer og tankemylder? Har du svært ved at genkende dig selv? Få hjælp til det der er svært i din situation?
Stress
Oplever du, at du ikke har kontrol over alt det du skal forholde dig til, og at der kræves mere af dig end du har? Er du overbelastet af alt det du skal nå? Drøner alle dine tanker derudaf? Få hjælp til øget kontrol og mindre tankemylder.
Angst
Slip fri af din angst, dine bekymringer og dit tankemylder. Oplever du at din angst kommer ud af det blå, uden ud ved hvorfor? Eller har du tendens til at bekymre dig på forhånd? Ligger ængsteligheden lige i baggrunden? Uanset, kan du få hjælp til at komme videre.
Pårørende
Der er rigtig mange måder at være pårørende på. Og som pårørende kan du også være ramt, men på en anden måde end den ramte. Oplever du stress, sorg, angst eller tankemylder? Tag hånd om dig selv. Det er svært at være der for den ramte, hvis du ikke selv har det ok.
Depression
Er det svært at tage dig sammen og føles alt tungt og uoverskueligt? Er du fyldt med triste tanker og føler du dig glædesløs? Føler du dig mindre værd, sover dårligt og har svært ved at huske og koncentrerer dig? Slip af med dine grublerier og find glæden igen.
Bipolar affektiv sindslidelse
Oplever du perioder, hvor du er på overfladen, er gladere end andre, er rastløs, har et mindre søvnbehov, er mere flirtende og hvor du træffer impulsive beslutninger, du senere fortryder? Og andre perioder hvor du er trist, mangler lyst og energi? Få viden og hjælp til mere stabilitet.
Neuroundersøgelser
Problemer med indlæring, hukommelse, koncentration, planlægning, overblik, opmærksomhed, visuospatiale eller sproglige færdigheder? Få afklaring om dine kognitive ressourcer og vanskeligheder i forhold til fx jobafklaringer, pensionssager, skadesforsikringer og intelligensniveau.
Supervision
Supervision giver dig mulighed for at sætte fokus på faglige problemstillinger, der optager dig, og få øje på andre handlemuligheder. Supervision er en blanding af refleksion, faglig vejledning og sparring, undervisning, støtte og egen udvikling.
FAQ Psykolog København
Adgangsforhold
Klinikken ligger på Nørrebrogade 8, 1.sal. Det er lige ved Dronning Louises Bro. Der står “Psykologerne” på dørtelefonen. Efter gitterporten er det første dør på højre hånd. Klinikken ligger på første sal. Der er ikke elevator. Der er venteværelse.
Der er mulighed for at stille sin cykel i gården.
Kommer du i bil skal du beregne cirka 15 minutter ekstra til at finde en parkeringsplads og gå til klinikken.
Sådan foregår det
Hvis du er på udkig efter en psykolog i København, så kontakt mig på enten mail (susanne@psykologenikbh.dk), telefon (6059 7501) eller på kontaktformularen. Inden vi aftaler tid til første session, taler vi kort om din problemstilling, ligesom hvis du skulle booke tid hos din egen læge.
Til første session er der afsat 60 minutter. De efterfølgende sessioner er af 50 minutters varighed. Inden for den afsatte tid aftaler vi også en tid for næste session og afregning. Klik her, hvis du vil læse mere om, hvordan et terapiforløb foregår. Jeg tilbyder terapi på dansk og på engelsk til voksne over 18 år.
Betaling afregnes ved afslutningen af hver session. Jeg tager imod mobile pay og kontanter på beløbet. Du kan læse mere om mine priser her.
Kan jeg få mine psykologtimer betalt?
Hvis du har en sundhedsforsikring, eller hvis din arbejdsplads har en sundhedsforsikring for sine medarbejdere, kan det være muligt at få dækket udgifterne til terapi helt eller delvist. Hvis du ønsker at benytte en privat sundhedsforsikring, er det en god ide at undersøge dine muligheder for dækning, inden terapiforløbet begyndes. Vær opmærksom på, at nogle forsikringer kun dækker et vist antal samtaler, eller at samtalerne skal være afholdt inden for en bestemt tidshorisont.
Jeg samarbejder med Danica Sundhedsforsikring, Pensam, Skandia Forsikring og Sygeforsikringen Danmark. Afbud er senest kl 12 dagen før, ellers koster det fuld pris.
Ventetiden svinger. Aktuelt er den 1-2 uger. Det er muligt at blive sat på en venteliste, og få tilbudt en tid før, hvis der kommer en ledig tid pga. et afbud.
Hvad er forskellen på en psykolog, neuropsykolog, psykiater og psykoterapeut?
Psykolog er en beskyttet titel, der kun må anvendes, hvis man har en en kandidatgrad i psykologi (cand. psych.) fra universitetet. For at blive autoriseret psykolog, skal man efter endt universitetsuddannelse opfylde forskellige krav om ansættelse, arbejdsopgaver og supervision. Det er Sundhedsministeriet der vurderer, om psykologen opfylder kravene for opnåelse af autorisation.
Som psykolog kan man arbejde inden for en lang række forskellige specialer – ligesom læger gør.
En neuropsykolog er en psykolog (autoriseret eller ej), der arbejder med hjernen /sygdomme og skader i hjernen, og følgevirkningerne heraf – både for den ramte og de pårørende. En forholdsvis stor del af de personer, der får en påvirkning af hjernen, oplever i efterforløbet symptomer på stress, angst og depression. Derfor er det så vigtigt, at der også bliver taget hånd om både de ramte og deres pårørende, når den akutte fase er overstået. En specialist i klinisk neuropsykologi er en autoriseret psykolog, der efter endt universitetsuddannelse og efter at have opnået autorisation, opfylder en række yderligere krav om specialisering i hjernen/skader, sygdomme og genoptræning samt følger på kortere og længere sigt, blandt andet ved ansættelse inden for almen neurologi, rehabilitering og psykiatri.
Derudover er der krav til mange timers supervision på specialistniveau og kurser samt en forskningsopgave. Der findes omkring 105 specialister i klinisk neuropsykologi i Danmark. De fleste arbejder på hospitaler eller på genoptræningscentre. På hele Sjælland er vi fem privatpraktiserende specialister i klinisk neuropsykolog.
En psykiater, er en læge med speciale inden for psykiatri, altså psykiske lidelser. Speciallæger i psykiatri har også en terapeutisk efteruddannelse, men størstedelen af psykiatere behandler hovedsageligt medicinsk.
Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at alle i princippet kan kalde sig for psykoterapeut. Langt de fleste psykoterapeuter har dog en psykoterapeutisk uddannelse og er medlem af dansk psykoterapeutforening.
Therapy in English
We offer Meta Cognitive Therapy and help to Concussion Management and other brain injuries in English.
Meta Cognitive Therapy
In MCT we help you to discover how your symptoms occur and why they are maintained. Together, we look at your positive and negative meta beliefs that keep you in inappropriate patterns and extended thinking. Through conversation, exercises, experiments and homework, we help you to relate to your thoughts, your metacognitive beliefs and strategies in a different way and bring your extended thinking under control.
Concussion Management/ brain injuries
The vast majority who have a head injury subsequently experience increased fatigue. In addition, there may be various cognitive difficulties, such as concentration and memory difficulties. There is also an increased risk of developing anxiety, depression and stress. Life has changed, and you may not be able to do quite the same things as before. We can help you with the knowledge of how to adapt to your new situation. For example, our conversations may focus on increased energy, existential questions and on the worries that you may be concerned about.
Tag det første skridt i dag! Vi tager en kort samtale og aftaler dit forløb