Angst

Angst er i sin kerne en helt naturlig følelsesmæssig reaktion på potentielle farer. Men lider du af angst kan det følelse intens, invaliderende, ulideligt og pinefuldt. Når du er angst, nervøs eller bekymret, er du i øget beredskab. Du er klar til at handle på en ukendt eller forestillet farer – konstant på vagt, for at være forberedt på det uforudsigelige. I en vedvarende angsttilstand eller lidelse kan det være hårdt for både kroppen og psyken at være i konstant beredskab. Måske spænder du mere op og er anspændt. Du gør dig mere eller mindre bevidst klar til at kæmpe eller flygte, og har svært ved at finde ro. Tankerne kredser om alle mulige fare. Nogle farer er måske sandsynlige, og andre mindre sandsynlige eller måske helt usandsynlige.

Under et angstanfald kan du opleve, at din sunde fornuft er sat helt ud af funktion. Din fornuft kan fortælle dig, at der ikke er noget at være bange for, mens alle følelser i kroppen råber til dig, at du er i fare. I angstsituationer handler du overvejende på følelser og ikke på fornuft. Det er fordi, der er mange flere forbindelser i hjernen fra området med følelser til området med fornuften, end fra fornuften til følelserne. Følelserne får altså lov til dominere.

Hvis du lider af angst, bliver dine symptomer på angst udløst hurtigere eller lettere end ved normal angst. Der skal altså ikke helt så meget til for at trigge din angst, som før du fik lidelsen. Men angstfølelsen vil, ligesom alle andre følelser, klinge af igen, da alle følelser er forbigående.

Angst er ubehageligt, men ikke farligt

Angsten igangsættes af bekymringer. Det kan være bekymringer om alt i hverdagen, fx økonomien eller helbredet for dig selv og dine nærmeste. Det kan også være mere specifikt, som sociale sammenhænge, højder eller edderkopper. Måske du prøver at forberede sig på det værst tænkelige, så du ved, hvordan du skal handle, hvis nu det sker. Det kan også være bekymringer i større skala om klimaet, dyrevelfærd, kriser og krig i verden. Angst kan enten opstå i specifikke situationer eller mere generelt og uforudsigeligt.

Angst er ubehageligt, men ikke farligt – selvom det kan føles sådan! Særligt hvis det kommer ud af det blå. Uanset om din angst opstår ved reel fare eller er en overbekymring for usandsynlig fare, vil den føles ens.

Psykolog angst og nervøsitet
Terapi der virker

Du kan altså godt opleve at være angst, eller have angstsymptomer, uden at du lider af angst. Angst er nemlig en naturlig følelse, som vi alle oplever i større eller mindre grad, og kalder ved mange forskellige navne, lige fra ængstelse, nervøsitet, bekymring, rædsel og frygt. Følelsen er en normal reaktion på en trussel, og den kommer, når vi udsættes for forestillede eller reelle faretruende situationer. Den har hjulpet mennesket til overlevelse i farlige situationer, men kan virke altoverskyggende og livsforhindrende, når den går fra at være hensigtsmæssig til at være en lidelse.

Der er altid en god grund til, at du har det, som du har det. Der er også en god grund til, at du har udviklet angst. Måske har du altid lidt af angst, eller måske er det først kommet for nyligt. Uanset hvor længe det har stået på, kan det fylde alt for dig, der lider af det.

Angst som lidelse opstår i kombinationen af arvelig sårbarhed (ca 20-30%), miljø og aktuel belastning. Der er ca. 350.000 mennesker i Danmark, der lider af angst – og ca. hver 10. dansker bliver ramt at angst én gang i livet.
Generelt gælder det for angst at lidelsen kan blive forstærket i perioder, hvor man generelt er mere sårbar. For eksempel hvis du er stresset eller mere belastet end ellers. Opstår din angst som følge af stress, er der stor sandsynlighed for, at angsten ligeledes vil forsvinde igen, når stressen klinger af igen. Nogle gange kan det dog være svært at skelne imellem angstsymptomer og symptomer, der er opstået som følge af længerevarende stressbelastning.

Hvad er Angst?

Angst dækker over en række forskellige angstlidelser, der alle har angsten til fælles. Det spænder over fobiske angsttilstande, socialangst, panikangst, generaliseret angst, blandingstilstande med både angst og depression, obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), tilpasningsreaktioner og helbredsangst.

  • Generaliseret angst – en nærmest konstant overbekymring, nervøsitet og anspændthed
  • Panikangst – pludselige, korte, intensive angstanfald med hjertebanken og dødsangst
  • Fobiske angsttilstande – angst for enkelte specifikke situationer eller genstande, fx at køre med elevator, edderkopper eller små lukkede rum
  • Socialangst – angst for negativ vurdering, frygt for at blive ydmyget og undgåelse af sociale situationer
  • Præstationsangst – Angst specifik i situationer hvor man skal præstere og der er tanker om fiasko.
  • Dødsangst – angst der opstår ved eksistentielle kriser eller tanker om døden.
  • Helbredsangst – angst for at fejle noget alvorligt.
  • OCD (Obsessive Compulsive Disorder) – tvangstanker eller indskydelser, der igen og igen dukker op i bevidstheden på en insisterende og indtrængende måde, med en samtidig angst og uro.
  • Blandingstilstand – en tilstand hvor der både er symptomer fra angst og depression.
psykolog-i-kobenhavn
Psykolog: Mere glæde i hverdagen

Metakognitiv terapi til behandling af angst

Metakognition er vores tanker om vores tanker, altså hvad vi tænker om vores tanker. Det er altså forudsætningen for, hvordan vi forholder os til vores tanker. Her skal tanker forstås bredt, som tanker, minder, impulser og begivenheder i vores sind.

Hvis vi oplever at tanker er farlige (jeg kan blive sindssyg af at bekymre mig) vil der være en større tilbøjelighed til at forsøge at undgå farlige tanker eller situationer, der kan igangsætte farlige tanker. Hvis vi derimod er af den overbevisning at tanker bare er tanker, vil det ikke betyde noget hvad vi tænker. På samme måde, hvis vi oplever at tanker er ukontrollerbare (jeg har ingen kontrol over mine tanker) vil vi gøre alt hvad vi kan for at undertrykke og forebygge at tankerne opstår. Hvis vi derimod behandler de ubehagelige tanker på samme måde som alle andre tanker vil vi opdage at tankerne ikke er ukontrollerbare og at vi selv kan vælge hvornår vi bekymrer os, og hvornår vi lader være.

I den metakognitive terapi lærer vi at adskille og observerer vores tanker og følelser som begivenheder i sindet, der er separat fra os selv. Vi er altså ikke vores tanker eller følelser, og vi kan selv vælge, hvordan vi forholder os til dem. Ved metakognitive tilgang lærer vi, at tanker ikke er ukontrollerbare og farlige, men blot begivenheder i sindet, der vil passere, hvis ikke vi gør noget for at fastholde dem i vores bevidsthed. Ved at forholde os afkoblet fra tanker og følelser har vi mulighed for at forholde og til vores tanker på en mere objektiv måde og vurdere om det er en tanke vi ønsker at forholde os til og gå ind i nu, senere, eller slet ikke.

Er du klar til at træde ud af angsten?

Kontakt mig for en samtale

Slip angsten

Lær din angst at kende med metakognitiv terapi. Med metakognitiv terapi lærer du hvorfor angsten opstår, og hvorfor angsten bliver ved med at dukke op igen og igen. Med forståelse i den metakognitive metode er det muligt at slippe angsten. Langt de fleste kan slip angsten efter 5-8 sessioner med et skræddersyet metakognitivt terapiforløb. I metakognitiv terapi får du redskaber med dig, og et bedre indblik i de faktorer, der udløser og vedligeholder din angst. Med udgangspunkt i den metakognitive terapi lærer du at slippe angsten og få en ny måde at forholde dig til din angst, og til det, der trigger og fastholder din angst.

Hjernetræthed

Fakta om angst:

  • Hver femte dansker rammes af angst i løbet af deres liv
  • Angst bliver ofte betegnet som en folkesygdom
  • De hyppigst forekomne angstformer er: socialfobi, panikangst, generaliseret angst, Agorafobi og enkeltfobi
  • Det anslås at ca. 350.000 danskere er ramt af angst
  • Du kan få anonym akuthjælp via Akuttilbuddet på tlf.: 33 17 29 00 eller bruge appen PanicRelief

Former for angst

Generaliseret angst

Generalisereret angst er en form for angstlidelse, der kendetegnes ved vedvarende og overdreven bekymring om dagligdagsbegivenheder og situationer. Angstfølelsen knytter sig altså til alle aspekter ved livet, som arbejde, relationer, sundhed, økonomi, hjemmet og så videre. Mennesker med generaliseret angst oplever en konstant følelse af uro og frygt, selvom der ikke er nogen umiddelbar trussel. Fysisk kan de opleve symptomer som muskelspænding, søvnproblemer, hjertebanken, tinnitus og øget sveden. Generaliseret angst påvirker således i den grad både det mentale velbefindende og det fysiske helbred.

Mennesker med generaliseret angst har tendens til at bekymrer sig om alverdens situationer med særligt fokus på at ville forudsige og forhindre negative udfald af hændelser, der måske og måske ikke kunne ske. Bekymringerne kan både opleves som værdifulde, da de jo opleves som nødvendige for at kunne forudsige og forhindre alt det dårlige, men bekymringerne opleves også ofte som ukontrollerbare, ustoppelige og farlige. Dette giver en meget ambivalent følelse omkring alle bekymringerne.

Diagnosen generaliseret angst stilles, når bekymringerne og symptomerne varer ved i mindst seks måneder.

Panikangst

Panikangst er tilbagevende og uforklarlige panikanfald, der opleves som pludselige bølger af intens frygt og fysiske symptomer. Panikanfald opstår ofte uden en specifik ydre udløser og udløses pludseligt og uden varsel. De fysiske symptomer ved et panikanfald er ofte meget skræmmende og kan føles livstruende. Hjertebanken, hvor hjertet slår hurtigere og kraftigere er et hyppigt symptom. Ligeledes kan åndenød og kvælningsfornemmelse også forekomme, hvilket fører til øget angst. Mange oplever også sveden, rysten og kvalme. Tilsammen skaber det en intens dødsfrygt og massive katastrofetanker.

Det intense ubehag og uvisheden om, hvorfor symptomerne er opstået, kan skabe endnu større ubehag og en følelses af at miste kontrollen. Angsten for at det kan ske igen kan i sig selv udløse endnu et panikanfald. Da panikanfald kan opstå hvor som helst og når som helst kan angsten for angsten begrænse den ramtes liv og dagligdagsaktiviteter.

Fobiske angsttilstande

Angst optræder ved fobiske tilstande i forholdsvis veldefinerede situationer, som ikke indebærer en reel fare. Som følge af angsten forsøger personer med fobier at undgå situationer, der trigger angsten, eller udholder situationerne med stor opmærksomhed på at holde angsten under kontrol. Der vil som regel være stor opmærksomhed på enkeltsymptomer så som hjertebanken eller besvimelsesfølelse, ofte ledsaget af tanker om at dø, miste kontrollen eller bliver sindssyg. Fobiske angsttilstande kan være knyttet til alt. Nogle af de mest almindelige er angst for højder, små og lukkede rum, edderkopper, menneskemængder og elevatorer.

Symptomer kan være hjertebanken, svenden, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken for brystet, kvalme, uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, frygten for at miste selvkontrollen, hedeture og frygten for dø. Der vil som regel være et stort element af undgåelse eller sikkerhedsadfærd knyttet til tilstanden. Der vil også være en erkendelse af, at angsten eller undgåelsen er overdreven eller urimelig.

Socialangst

Socialangst er frygten for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt. Ofte vil der være stor opmærksomhed på at undgå situationer, hvor man potentielt kan udsættes for sin frygt. Ved sværere socialangst kan angsten være ledsaget af lav selvagtelse og frygt for kritik. Den socialangste vil ofte klage over symptomer som rødmen i ansigtet, opkastfornemmelse eller -trang, vandladningstrang og rysten på hænderne. Nogle der er ramt af socialangst, kan være overbevist om, at det er ledsagesymptomerne der er hovedproblemet, snarere end alle tankerne og bekymringerne for symptomerne. Symptomerne kan udvikle sig til egentlige anfald af panikangst.

Med socialangst følger for de fleste en overdreven selvbevidsthed og en øget opmærksomhed på deres symptomer og på, hvordan de tror de fremstår. Der vil være en konstant selvovervågning i forsøget på at undgår at fremstå pinlig, komme til at sige noget dumt, eller blive gjort til grin. Der vil altså være tendens til stort indre fokus, og mindre fokus på hvad der rent faktisk bliver sagt eller hvad, der rent faktisk sker omkring personen der har socialangst. Altså ganske lidt opmærksom på alt det ydre.

Jo mere man forsøger at kontrollere og overvåge sin egen adfærd, des mere fokus kommer der på alle symptomerne. Helt generelt gælder det, at det vi giver opmærksomhed vil blive styrket. Så jo mere man forsøger at styre sine angstsymptomer, desto mere vil de fylde. Mens alt det der ikke får opmærksomhed, i dette tilfælde omgivelserne, vil fylde mindre. Så jo mere man forsøger at håndtere symptomerne, desto dårligere vil man rent faktisk håndtere de sociale sammenhænge fordi man ikke vil være opmærksom, det øger sandsynligheden for at komme til at fjumre, og angsten vil komme til at virke velbegrundet og symptomerne øges. Så er loopet skabt og bliver en selvopfyldende profeti.

Mange med socialangst bruger forskellige sikkerhedsstrategier eller har en sikkerhedsadfærd som de tror vil støtte dem, eller som de tyr til i sociale situationer. Det kan fx være at kigge på deres mobiltelefon, så det ikke ser ud som om de ikke har nogle venner, dimse med en kuglepen, for at aflede deres opmærksomhed eller øve sig på bestemte vendinger eller sætninger de kan sige.

Præstationsangst

Præstationsangst er en specifik type angst, der opstår i forbindelse med at skulle præstere. Der kan både være at præstere ved offentlige taler eller optrædener, ved konkurrencer, til eksamener eller seksuelt. Præstationsangst er fokuseret omkring at skulle udføre eller præstere i en bestemt situation, og der er tanker om fiasko eller negativ vurdering.

Dødsangst

Dødsangst, også kendt som thanatofobi, er en form for angst, der er forbundet med frygten for døden eller tanken om ens egen død. Dødsangst ses ofte i forbindelse med eksistentielle kriser, eller konfrontation med erkendelsen af at livet en dag ophører. At blive konfronteret med sin egen eller andres udødelighed kan for nogen skabe så stor krise at det ender i handlingslammende dødsangst. For andre resulterer det i manisk omfavnelse af livet. Dødsangst handler altså om hvordan vi forholder os til de tanker der naturligt opstår i forbindelse med livsændringer og eksistentielle kriser.

Mennesker med dødsangst kan opleve en konstant følelse af uro og frygt for deres egen død eller døden af deres kære. Tanken om det ukendte efter døden kan være skræmmende og forårsage intens angst. Angsten og bekymringerne kan blive så intense, at det påvirker ens evne til at nyde livet i nuet og tage del i daglige aktiviteter. Mennesker med dødsangst kan også have svært ved at håndtere tanker om død i medierne eller endda bare tænke på døden som en generel koncept.

Fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, rysten og åndenød kan opstå i forbindelse med dødsangst. Den mentale byrde inkluderer obsessivt at tænke på døden, bekymringer om ens egen mortalitet og en tendens til at undgå samtaler eller situationer, der minder om døden.

Helbredsangst

Helbredsangst er angst for at fejle en alvorlig fysisk sydom. Denne form for angst bliver trigget af en tanke om at være blevet smittet med, eller have udviklet, en alvorlig sygdom. Tanken kan opstå ved fx at høre eller læse om andre med samme lidelse, fx i tv eller på nettet. Tanken sætter sig som bekymring og leder til forskellig adfærd der alle har til formål at afklare hvorvidt man rent faktisk har sygdommen. Det kan fx være at konsultere Doktor Google, spøger sine forældre om familiehistorik for den specifikke lidelse, få taget diverse prøver ved lægen eller netop at undgå at få taget prøver ved lægen, forestille sig forskellige scenarier for hvordan sygdommen vil udvikle sig og mærke efter forskellige symptomer for at få be- eller afkræftet alle bekymringerne. Mens dette står på vil man mærke en konstant underliggende uro og ængstelse, der ofte vil blive tolket som en bekræftelse af, at der er noget grundlæggende galt. Det blot er et spørgsmål om tid før man finder ud af hvilken lidelse, der er tale om, hvilket leder til mere håndtering og bekymring.

OCD

Obsessiv compulsiv disorder, eller OCD er en form for angstlidelse, hvor tvangstanker eller indskydelser dukker op i bevidstheden på en indtrængende måde og skaber angst. Tvangstanker kan både være ideér, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op igen og igen på en stereotyp måde. Tankerne vil være pinagtige og generende og det vil opleves vanskeligt at afvise tankerne. Tvangstankerne vil opleves som ens egne tanker, selvom de er ufrivillige og ofte i modstrid med følelserne, holdninger og værdier. Tvangshandlinger og ritualer er stereotyp adfærd, der gentages igen og igen. Tvangshandlingerne og ritualerne er i sig selv hverken nyttige eller behagelige. Men der en overbevisning om at de vil kunne forhindre en begivenhed, som frygtes at indtræffe. Ofte vil der være en erkendelse af at tvangshandlingerne er meningsløs, men samtidig vil angsten for at noget forfærdeligt vil ske styrkes hvis man forsøger at modstå tvangshandlingerne og tvangstankerne.

Ved OCD ses der fusioner. Dette kan være fusioner mellem tanke og handling, tanker og objekter samt tanker og hændelser. Et eksempel på fusion mellem tanker og handlinger kunne være: hvis jeg har tænke det, så må det være fordi jeg synes det – fx hvis jeg får tanken om kvinder i burka, må det være fordi jeg synes alle kvinder skal gå med burka (også selvom jeg grundlæggende er imod burka). Fusion mellem tanker og objekter kunne være at tanker kan overføres til genstande: hvis jeg tænker, at jeg har fået beskidte hænderne, så har jeg fået beskidte hænderne. Et hverdagseksempel på en tanke-objektfusion kunne være en lykkemønt, et lykkenummer, et par lykkeunderbukser. Der er i disse tilfælde dog ikke tale om OCD, men blot tale om fusioner langt de fleste kan relatere til. Fusion mellem tanker og hændelser kunne være: hvis jeg tænker det, så må det være fordi det sker eller er sket) fx tanken ”har jeg slået nogen ihjel?” betyder at jeg formentlig har slået nogen ihjel. Eller hvis jeg får en tanke om at min ven kommer ud for en ulykke øger risikoen for at det sker.

OCD har altså en magisk komponent, der kan være så overbevisende for personen at det bliver fastholdt langt ud over det rimelige. Langt de fleste med OCD har som nævnt forskellige ritualer eller tvangshandlinger for at undgå noget forfærdeligt kommer til at ske, eller for at neutralisere tankerne, således at de ikke bliver til virkelighed. Nogle af de mest almindelige ritualer er håndvask eller at sige en bøn. Andre strategier kan være tjekkeadfærd -fx at komfuret eller vandhanen er slukket. Men alle disse strategier er med til at vedligeholde angsten.

Blandingstilstand

Ved en blandingstilstand ses der både symptomer på angst og depression, men hvor ingen af symptomerne er til stede i tilstrækkelig grad til at give en angstdiagnose eller en depressionsdiagnose. Der vil altså både være symptomer fra angst, så som fx uro, rastløshed og hjertebanken, men også symptomer fra man kender fra depression som fx udmattelse, tristhed, manglende lyst og koncentrationsbesvær. Nogle gange kan de depressive symptomer være de dominerende og andre gange kan det være symptomerne på angst, der dominerer. Nogle gange er det ”en god blanding”, og et ganske mudret billede.

Hjælp til angst og gode råd

Her er et par hurtige gode råd til dig der har angst. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Men husk, at når det kommer til angstlidelse, så har lidt også ret.

  • Undgå undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd kan være med til at fastholde og forstærke angsten. Prøv i stedet at udfordre dig selv en lille smule.
  • Undgå sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærd kan fx være at tage en ven med i toget, hvis du er bange for at køre i tog. Sikkerhedsadfærd kan, ligesom undgåelses-adfærd, være med til at vedligeholde og forstærke angsten.
  • Prøv at lade bekymringerne være. Det er slet ikke sikkert, at du bekymrer dig om det rigtige, så du kan lige så udskyde at forholde dig til bekymringen, til du ved hvad du skal bekymre dig om.
  • Lad dine symptomer passe sig selv. Dine angstsymptomer er ikke farlige. Ubehagelige – helt sikkert. Men ikke farlige.
  • Søg hjælp. Nogle gange er det for vanskeligt at klare det selv, og der kan være behov for hjælp fra en professionel.

Læs flere gode råd til at reducere din angst, læs mere om metakogntiiv terapi, book tid eller kontakt os for at høre nærmere om, hvordan du slipper af med din angst med metakognitiv terapi.

Fakta om angst:

  • Hver femte dansker rammes af angst i løbet af deres liv
  • Angst bliver ofte betegnet som en folkesygdom
  • De hyppigst forekomne angstformer er: socialfobi, panikangst, generaliseret angst, Agorafobi og enkeltfobi
  • Det anslås at ca. 350.000 danskere er ramt af angst
  • Du kan få anonym akuthjælp via Akuttilbuddet på tlf.: 33 17 29 00 eller bruge appen PanicRelief

Vi hjælper med


Det er ikke altid, at en psykisk udfordring står alene. Sammen kan vi kode os nærmere ind på, hvad det er der er svært i dit liv.

Sidst opdateret 11. september 2023

Tag det første skridt i dag! Vi tager en kort samtale og aftaler dit forløb