Er du pårørende?

Det er hårdt at stå på sidelinjen. Det har ofte store konsekvenser at blive pårørende – om det så er til en person med en hjerneskade eller en kronisk somatisk sygdom eller psykisk sygdom. Der er et hav af blandede følelser. Både lige efter, at den, man holder af, er blevet ramt, men også længere tid efter. Det kan være fuldstændigt kaotisk og uoverskueligt at blive pårørende. Der er bekymringer, frustrationer, glæde, vrede skuffelse, sorg, skyldfølelse og følelse af skam. Det er opslidende og udmattende. Men det kan også –i perioder- være givende. Og det kan være det hele på én gang.

Hvornår er du pårørende?

Betegnelsen ”pårørende” rammer ufatteligt bredt, og derfor kan det virke som en noget rodet kasse at blive sat i. Relationen til den ramte kan spænde vidt. Nogle pårørende er børn, andre voksne børn, forældre til børn, forældre til voksne børn, ægtefælle, søskende, den større familie/ svigerfamilie, veninde, naboen. Det vigtigste er imidlertid ikke navnet på relationen – men selve relationen. Det kan sagtens være, at en nabo har en tættere relation til den ramte, end en søskende.

Der kan også være stor forskel på hvad den ramte er ramt af, og hvordan. Om det kom pludseligt, snigende, hvordan prognosen for den ramte er. Og der kan være stor forskel på det netværk du har som pårørende og de vilkår du som pårørende er i.

Men fælles for pårørende gælder det dog, at alle står i en forandret situation og skal træffe valg, der kan være svære, og hvor der skal prioriteres. Der kan være en sorg over det du har mistet og tilvænning til det, der er kommet i stedet. Det kan være meget opslidende, hvis en, du holder af, har ændret sig. Fx ved hjerneskade, så den ramtes evne til at tænke som før er berørt, eller hvis selve personligheden er ramt. Eller ved stress hvor den ramte kan fremtræde mere kortluntet, uden energi og måske overbekymret. Eller ved demens hvor den ramtes personlighed samt evne til at huske og tænke, langsomt forsvinder

Pårørende kan også have brug for psykolog-hjælp
Bekymret pårørende? Få hjælp af en professionel psykolog

Det, du oplever, er helt naturligt

Mange pårørende oplever selv at blive belastet, både psykisk og fysisk. Belastningen gennem længere tid kan lede til symptomer på depression, angst og stress. Flere undersøgelser peger på, at pårørende har en højere risiko end ikke-pårørende for at udvikle disse symptomer.

Som pårørende får du mange flere opgaver – det er ofte dig der får rollen som ”praktisk gris” og skal holde styr på det hele og bevare overblikket og få hverdagen til at fortsætte. Det er vanskeligt at gøre alene. Måske føler du som pårørende, at du ikke får den nødvendige hjælp eller forståelse fra omgivelserne. Det er nemlig ikke sikkert at dine omgivelser forstår, hvordan din nye situation er. Den ramte viser sin bedste side i de timer der er besøg, men er muligvis træt fire dage efterfølgende – hvilket omgivelserne ikke ser. Dine omgivelser kan få et misvisende billede af, hvor meget den ramte rent faktisk kan. Det kan føles meget ensomt at stå med det hele.

Måske du bliver ramt af bekymringer. Fx om den ramte bliver mere syg? Hvad nu hvis – tanker. Hvad nu hvis der sker dig noget, hvad så med børnene? Hvordan vil det hele påvirke vores økonomi, hvordan vil situationen påvirke parforholdet? Hvad mon andre tænker, når jeg træffer dette valg, frem for et andet? Hvordan mon fremtiden bliver? Selv hvis den ramte får det bedre, kan der opstå bekymringstanker. Selvom man skulle tro, det var en god ting. Forbedringer betyder også forandringer, og forandringer kræver (endnu en) tilvænning til situationen. Og dét kan være svært at magte. For al forandring vil kræve noget mere af dig i en periode. Energi du måske ikke synes du har – også selvom det er til det bedre. For nu skal du til at lære at give slip og lade den ramte selv klare mere og mere og komme mere på banen. Det kan føles usikkert og utrygt at give slip igen. Det er svært.

Inddragelse

Det kan være svært at vide, hvor meget du må eller ”skal” hjælpe – og også hvornår. Generelt kan man sige, at jo bedre du forstår den ramtes udfordringer, jo nemmere vil du kunne forholde dig til dem.

Hvis den ramte fx har en psykisk sygdom, ved man fra undersøgelser, at det gavner den ramte, at de pårørende bliver inddraget. Det mindsker risikoen for tilbagefald. Det er dog langt fra en selvfølge, at du som pårørende bliver inddraget – du skal selv holde dig til og byde dig til. Personalet på et behandlingssted har tavshedspligt, så derfor skal der foreligge et samtykke fra den ramte. Personalet må imidlertid godt udtale sig i generelle vendinger- så hvis den ramte afviser din inddragelse, kan det være en god ide at bede om generel information i stedet.

Vil du hjælpe den ramte? – så tag vare på dig selv

Der er også lavet undersøgelser, der viser, at personer med hjerneskade trives bedre og har bedre prognose for at trives, hvis de pårørende også får passet på sig selv. Det handler i høj grad om, at du som pårørende ikke kan give noget, du ikke har. Så hvis overskuddet og energien er brugt, er det vanskeligt fortsat at give omsorg og fortsat yde praktisk hjælp og fortsat holde sammen på familien. For det kræver en bunke energi at påtage sig alle de opgaver på ubestemt tid. Får du derimod tanket op med ny energi- så har du også selv noget at give. Dét vil komme både dig selv og den ramte til gode.

Pårørende rammes også, når du er psykisk ramt
Terapi der virker

Hvilken rolle har du fået?

Når du bliver pårørende, sker det let, at rollerne i relationen til den ramte forandres. Den ramte kan komme til at fylde næsten alt i relationen. Det kan være mange praktiske opgaver du skal varetage, og du kan hurtigt komme til også at skulle være behjælpelig med en række fysiske opgaver – måske får du mange af de samme funktioner som behandlingspersonalet?

Men de er professionelle – det er deres job. Dit ”job” er et helt andet- og som de professionelle ikke kan varetage lige så godt som dig – nemlig omsorgsdelen og den helt tætte relation. Hvis du påtager dig for meget ansvar i forhold til behandlingen, fx medicinen, og fx overtage træningen, så gør det noget ved din relation til den ramte. Måske er det i stedet vigtigere, at du er der som pårørende med opmærksomhed, omsorg og tilstedeværelse?

Særlige udfordringer

Problemstillingerne du skal forholde dig til som pårørende spænder vidt, og er også afhængig af den ramtes og jeres situation. Hvis den ramte fx har fået en hjerneskade, hvor der ses personlighedsforandringer, eller mister forståelsen af de sociale spilleregler, giver dette en særlig udfordring. Eller hvis den ramte ikke har indsigt i sine egne vanskeligheder eller omfanget af dem. Det er dog kendsgerninger som du som pårørende må forholde dig til. Og som oven i andre forandringer som fx økonomi og sociale forandringer kan sætte dig voldsomt under pres.

Kontakt mig få en samtale

Passer du på dig selv?

Som pårørende har du garanteret fået velmente råd om, at du skal passe på dig selv. Det er der rigtig god grund til at følge. Når du står midt i kaosset, er al fokus rettet mod den ramte. Formentligt både dit, sundhedsvæsnets og dine egne nærmeste fokus. Du bliver let overset og du tilsidesætter sikkert ofte, eller hele tiden, dine egne behov for at være der for den ramte.

Så det er rigtigt vigtigt at få passet på dig selv, så du kan være noget for både dig selv og den anden. Men hvordan gør du lige det? Find inspiration til hvorledes du passer på dig selv.

Har du brug for hjælp som pårørende?

Når du bliver pårørende, er det helt naturligt at blive ramt af sorg og miste fodfæstet i en periode.

Hvis du oplever, at du får det værre i en længere periode, er det måske på tide at søge hjælp. Terapien vil tage udgangspunkt i dér, hvor du er i dit liv.

Der er stor forskel på, hvad du som pårørende har brug for, og hvor mange samtaler der er nødvendige. For mig drejer det sig om at tage hånd om dig.

Læs om hvordan du kan passe på dig selv som pårørende her.

Jeg hjælper mine klienter med


Det er ikke altid, at en psykisk udfordring står alene. Sammen kan vi kode os nærmere ind på, hvad det er der er svært i dit liv.

Tag det første skridt i dag! Vi tager en kort samtale og aftaler dit forløb

Kontakt mig