Har du en hjernerystelse eller hjerneskade?

En hjernerystelse kan give varige mén

”Hjerneskade” kan lyde så voldsomt hvis man ”bare” har fået en hjernerystelse. Men selv ”små” forandringer i hjernen kan have store konsekvenser for den det rammer, og som skal leve videre med forandringerne. Vores hjerne er et kompliceret og fascinerende organ. Det er hjernen, der styrer og kontrollerer en række af de processer der foregår i kroppen – helt konkret med nervebaner og signaler. Hjernen styrer også alt det ”namsede” – alt det uhåndgribelige, og det der er langt sværere at måle nemlig det psykiske – vores tænkning og personlighed.

Følgerne af en hjerneskade kan være mange

En hjerneskade kan være alt fra en mild (forbigående) påvirkning til en svær funktionsnedsættende og bevidsthedssvækkende varig og/ eller progredierende hjerneskade. Og skaderne kan komme til udtryk på mange forskellige måder, alt efter hvor og hvor hårdt du er blevet ramt. Ikke to skader er helt ens.

Det er ikke altid at skader i hjernen kan ses på en CT-skanning eller en MR-skanning. Fx er skaderne ved hjernerystelse så mikroskopiske, at de ikke ses med de måleinstrumenter vi har til rådighed.

Hjernerystelse psykolog københavn
Terapi der virker

Usynlige forandringer

Nogle hjerneskader giver tydelige eller synlige handicaps. Men det kan især give særlige udfordringer, hvis du har mere usynlige handicaps eller symptomer efter en hjerneskade, fordi omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvad det præcist er, der er forandret. Hjernetræthed/ hurtig udtrætning er fx noget man ikke kan se på dig, men som du selv mærker tydeligt. Den opleves ikke helt som almindelig træthed, der bygger sig op og som du fornemmer er på vej. Hjernetrætheden opleves derimod ofte voldsommere, mere intens og mere pludselig. Den påvirker dig, både i forhold til hvor lang tid der skal gå før du holder en pause, men også hvor mange kræfter du bruger på at gøre det sammen som du kunne tidligere. Jo flere stimuli du skal forholde dig til, detso flere kræfter bruger du. Jo flere kræfter du bruger, jo hurtigere bliver energien ”brugt op” og det er tid til en pause.

Efter fx en hjernerystelse er der mange der oplever hjernetræthed i mildere grad (selvom der kan føles langt værre at leve med det end ordet ”mild” beskriver). Trætheden varierer, da du typisk er mere frisk om morgenen end senere på dagen. Det kan derfor være vanskeligt finde ud af, hvad du ”egentlig kan” og ”egentligt har det”. Ved hjernetræthed kan det opleves som om man ikke husker helt så godt som man plejer, og det er der en god grund til. Lær om den kognitive pyramide her, og bliv klogere på hvad trætheden kan gøre ved dit funktionsniveau. Andre usynlige symptomer som fx hovedpine varierer også, og det kan virke mærkeligt eller uhåndgribeligt, at du på nogle tidspunkter/dage kan en masse, mens du på andre tidspunkter/dage næsten intet kan eller ikke kan overskue. Det er dog helt normalt.

Primære følger

I tiden lige efter en pårvirkning af hjernen kan det være, at du oplever fysiske forandringer i form af fx:

Øget træthed, nedsat kondition, reduceret muskelstyrke, svækket balance, lammelser eller spasticitet, styringsbesvær, føleforstyrrelser (prikken, stikken eller følelsesløshed i hudområder), sanseforstyrrelser, smerter, ændret kropsopfattelse, ændret seksualitet, dysartri (problemer med at udtale ordene), eller synsforstyrrelser.

Det kan også være du oplever kognitive forandringer i form af fx: Mental udtrætning, langsommere tempo, nedsat opmærksomhed og koncentration, forringet indlæringsevne, hukommelsesforstyrrelser, reduceret overblik, nedsat evne til at strukturere, svækket problemløsningsevne, nedsat abstraktionsniveau, vanskeligheder ved at orientere dig, ændret sprogfunktion (herunder nedsat spændvidde, ordmobiliseringsvanskeligheder, ekspressiv afasi (vanskeligheder ved at udtrykke sine tanker i ord), impressiv afasi (vanskeligheder ved at forstå tale), igangsætningsproblemer og manglende motivation.

Psykiske forandringer kan også opstå. Det kan være du oplever ændringer i form af fx: nedtrykthed, manglende initiativ, tristhed, aggressivitet og vrede, irritabilitet, opfarenhed, følelsesfladhed, angstsymptomer og grådlabilitet.

Hjerneskader og hjernetræthed behandles hos en psykolog

En hjerneskade kan også medføre personlighedsforandringer. Disse kan være større eller mindre alt efter omfanget af skaden og skadens art. Det kan være der er nedsat eller manglende erkendelse af de kognitive eller fysiske forandringer, svingende situationsfornemmelse, fx reduceret evne til at læse sociale sammenhænge, følelseslabilitet (lettere til gråd og/eller latter – også uden du nødvendigvis føler dig mere ked af det eller glad), misopfattelser af andres handlinger eller nærtagenhed. Forandringerne kan nogen gange skabe udfordringer i relationerne til andre.

Ta’ første skridt mod at få det bedre

Psykolog i København med fokus på neuropsykologi

Sekundære følger

På længere sigt kan der komme sekundære følger af de forandringer, der indtræffer umiddelbart efter hjerneskaden. Det kan fx være: Afhængighed, hjælpeløshed, håbløshed, manglende accept af din ændrede livssituation, ændret selvopfattelse, manglende selvtillid, opfarenhed, irritabilitet, vrede og frustration, skyld, skamfuldhed, bitterhed, ændret, manglende eller øget seksuel lyst, krisereaktion, angst og fobi’er, depression og/eller tanker om selvmord, generel stress tilstand med fx anspændthed, mavesår, hovedpine, smerter  særligt i muskler og søvnproblemer.

Ændret liv

Derudover kan der være sket ændringer i din social- og arbejdsmæssig status. Det kan være at du har måtte være sygemeldt i en kortere eller længere periode fra arbejdet. Måske er du tilbage på nedsat tid for at kunne have energi og overskud til at kunne deltage i familelivet og få det hele til at hænge sammen. Vennerne og den øvrige familie er der måske ikke helt det samme overskud til at få set i samme omfang som tidligere. Det kan være at besøgene bliver kortere, eller der går længere imellem. Eller at du i dagene efter et hyggeligt arrangement ikke har helt det samme overskud – at det tager lidt længere tid at komme ovenpå igen.

Måske er rolle- og ansvarsfordeling i hjemmet forandret. Hvis ikke overskuddet er det samme som tidligere kan det (i perioder) også være vanskeligt at tage helt det samme ansvar for fx husholdningen. For nogen betyder forandringerne at det gør samlivet så udfordrende, at det ender i skilsmisse eller brud med kæresten. Dette kan lede til isolation og blive til ensomhed.

Vidste du at?

  • Ca. 1/3 af alle der får en hjerneskade oplever efterfølgende også symptomer på stress, angst og depression.
  • Langt de fleste, der får en hjerneskade/ hjernerystelse døjer med hjernetræthed efterfølgende.
  • Ca 15% af alle med hjernerystelse oplever mén i et eller andet omfang 1 år efter.
  • Det forbedrer den hjerneskadede persons prognose, hvis hans eller hendes pårørende har det godt.

Få de rette redskaber

Et terapiforløb hos mig tager udgangspunkt i præcis dit behov og dine udfordringer. Det kan for eksempel handle om at vende tilbage til arbejdet efter en hjernerystelse, de følelsesmæssige følger efter en hjerneskade, ændrede relationer, symptomer på depression, angst eller stress, energiforvaltning i forhold til hjernetræthed eller noget helt andet som fylder for dig. Terapien vil fokusere på de problemstillinger, du oplever.

Hvis du har behov for bedre at forstå dit indlæggelsesforløb og hvad du har været igennem mens du var indlagt på hospitalet, tilbyder jeg, at vi sammen kan gennemgå din journal.

Målet er at give dig de bedste redskaber til at håndtere følgerne efter din hjerneskade, så du opnår større trivsel.

Medfødt eller erhvervet hjerneskade

Hjerneskader kan være medfødte eller erhvervede. Definitionen på om en hjernenskade betegnes som medfødt er at skaderne er opstået i fostertilstand, under fødslen, eller i de første fire uger efter fødslen. Erhvervet hjerneskade kaldes også for senhjerneskade, og opstår altså tidligst fire uger efter fødslen.

En måde at få en erhvervet hjerneskade på, eller senhjerneskade som det også kaldes, er ved at slå hovedet. Det kalder man en traumatisk hjerneskade. Det er de færreste som slår hovedet i alvorlig grad som efterfølgende kan huske selv slaget.  Så når man siger ”traumatisk” mener man ikke i psykologisk forstand, men i somatisk forstand. Der kan også være mange andre årsager til hjerneskade.

Se også: Er din hjerneskade medfødt eller erhvervet?

Jeg hjælper mine klienter med


Det er ikke altid, at en psykisk udfordring står alene. Sammen kan vi kode os nærmere ind på, hvad det er der er svært i dit liv.

Tag det første skridt i dag! Vi tager en kort samtale og aftaler dit forløb

Kontakt mig