Selvopfattelse efter en hjerneskade

At blive ramt af en hjerneskade har stor indflydelse på identiteten. Spørgsmål som ”hvem er jeg nu?”, ”hvad kan jeg?”, ”hvordan skal mit liv se ud fremad?” er ret almindelige, når man pludselig ikke kan varetage de samme opgaver og aktiviteter i hverdagen som tidligere. Det påvirker ens selvopfattelse, og kan for nogen lede til identitetskrise, men også angst og depression.

Oven i det kan det også ske forandringer i rollerne i familien og i relationer. Nogle oplever at de bliver mere isolerede og føler sig ensomme, mens andre er bedre til at holde fast i deres netværk. Samtidig kan den ramtes pårørende også være udfordret, med nye rollefordelinger, opgaver og udfordringer.

Det er almindeligt at en hjerneskade påvirker ens identitet og selvopfattelse – man kan ikke det samme som tidligere, måske er hukommelsen det største problem, måske talen, førligheden eller trætheden. Ikke to skader er helt ens.

Når man får en skade i hjernen, er det sjældent den tilstand, man er i lige efter skaden, som varer ved. Der kan sagtens ske bedring over tid, og alt efter skadens art kan der ses bedring over mange måneder, og år. Derfor er det også helt naturligt at processen med at finde den nye identitet trækker ud.

Der er opgaver og aktiviteter man ikke kan, eller ikke kan i samme omfang som tidligere. Det påvirker ens selvfølelse, selvopfattelse og dermed også ens identitet. Derfor er det også helt naturligt at man efter en skade i hjernen i kortere eller længere tid vil være skubbet ud af kurs og har brug for at finde sig selv igen eller lærer de nye sider af sig selv at kende eller lære at kende sig selv, som det er efter skaden.

Ved en hver livsændrende hændelse, vil der helt naturligt være en større eller mindre krise. Men modsat alle mulige andre forandringer i livet, vil der efter en hjerneskade både være krise OG kognitive og /eller fysiske udfordringer oven i.

Ved hjerneskade er der tab. Derfor er processen med at lære sig selv at kende som man er efter skaden, i høj grad også en sorgproces. Mange opererer i en periode med to selvbilleder. Den de var før hjerneskaden og den de er nu. Mange vil forsøge at finde tilbage til den de var. Som i al anden sorgproces, kan der være en tendens til at idealisere det gamle liv, og tendens til at tænke i ydrepoler. I krisetilstand kan det være sværere at huske nuancer.

Hvad er identitet?

Identitet hænger sammen med vores selvopfattelse, altså vores syn på os selv. Det er vores karakteristika, hvordan vi ligner og adskiller os fra andre. At vi genkender os selv på tværs af tid og i forskellige sammenhænge. Identitet er altså de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karakteristika som vi selv og andre kender os på.

Identitet bliver formet, når vi er sammen med andre mennesker. Identitet opstår når og hvordan vi spejler os i andre, og vores oplevelse af at de spejler sig i os. Identitet hænger sammen med den fortælling, vi selv fortæller os selv om os selv. Hvad vi lægger vægt på, når vi skaber fortællinger og historier om os selv.

Identitet er ikke stabil på linje med medfødte personlighedstræk. Da en del af vores personlige kendetegn og sociale og kulturelle sammenhænge ændres betydeligt igennem livet, så vil identitetsoplevelsen også ændres gennem livet. Som teenagere vil langt de fleste opleve at identiteten bliver sat på prøve. Her skal man prøve at finde en retning i livet, og for mange dukker der store spørgsmål op om hvem og hvad de gerne vil være, hvad de vil i deres liv.

Identitet skabes ikke i et tomrum, men kræver valg og beslutninger som foretages i relation til, og sammen med andre, ved handling. Man kan ikke komme frem til at kende sin identitet ved tænkning alene. Man skal ud at prøve forskelligt, for at kunne træffe valg om, hvor man ønsker at komme hen.

At finde sin nye identitet

Processen med at finde sin nye identitet kræver tid, tålmodighed, plads til proces der ikke er lineær, erkendelse, accept af hjerneskaden og af forandringerne.

Man kan reflektere over hvem man gerne vil være – men først og fremmest skal man handle – eksperimentere (lige som da man var teenager).

Det er svært at give konkrete råd til hvordan man skaber sig en ny identitet, for det er individuelt, hvad man skal gøre. Men det er ikke noget, man kan sætte sig ned og tænke igennem, og så vupti har du fundet en ny identitet. Det, der skal gøres, er at du igen skal ud og opleve, afprøve og eksperimentere ud fra, hvad du kan nu. Lige som da du var teenager og skulle lære at kende din krop, da den var på vej til at blive voksen, lære nye relationer at kende, som da du begyndte på en ungdomsuddannelse, at klare det du selv kunne, og stadig spørge om hjælp til det, der var svært.

Prøv at tænke på det med at finde din nye identitet som et eksperiment. Ved et hvert eksperiment skal der indsamles data. Når du går ud i verden, vil du opleve nogle data som være givende og du vil opleve det som om, du er godt på vej. Andre data vil opleves som fiasko eller som tilbageskridt. Jeg vil se alt som data og information om, hvilke veje jeg skal gå (og hvad, jeg vil have mere af) og hvilke veje der ender blindt, og ikke behøver give mere opmærksomhed.

Den identitet du havde inden hjerneskaden, har formentlig taget år at opbygge, tilpasse og udvikle – så at finde din nye identitet efter hjerneskaden vil også tage tid nu. Husk at identitet også skabes, selvom vi ikke konstant tænker over det bevidst.

Læs 14 gode råd, når du skal finde dig selv på ny efter en hjerneskade.

Sidst opdateret 6. juli 2023