Tilsidesætter du dig selv igen og igen for den ramte? Så gør det måske mere skade end gavn på længere sigt. Det er nemlig vanskeligt at give noget til andre,  som man ikke har selv. Hvis ikke du har overskuddet, magter du måske heller ikke at fortsætte med at yde omsorg for den ramte, eller for nogen som helst andre, inklusiv dig selv. Derfor er det vigtigt at få prioriteret dig selv så du kan lade op. Så du ikke går helt ned med flaget. Får du dårlig samvittighed af at skulle prioriterer dig selv – så tænk at du gør det for den ramtes skyld – jo bedre du har det- jo bedre kan du være der for den ramte.

Som pårørende har du garanteret fået velmente råd om at du skal passe på dig selv – Men hvordan gør du lige det? Nedenfor har jeg lavet en liste over forskellige tiltag som kan hjælpe dig med at passe på dig selv.

  • Kost, hvile og motion er måske ikke det du tænker mest på lige for tiden. Men ville du fx løbe en marathon uden at sørge for at få fyldt depoterne op undervejs? Sætte farten ned, eller holde en pause, hvis det er tiltrængt? Næppe. Lige nu er du igang med en både mental og fysisk marathon, som du måske ikke ved hvornår stopper. Det kræver noget ekstraordinært af dig, så jo bedre vilkår du kan give dig selv undervejs jo bedre vil du kunne kommer igennem.
  • Huske ingen kan blive ved i en uendelighed. Tag en pause. Gerne flere. Søvnen er så vigtigt for, hvordan vi ellers har det. Måske det i peroder er vanskeligt at falde i søvn, men så prøv om du kan få hvilet lidt i stedet.
  • Egen tid – tid er kun handler om dig, hvor du ikke skal være noget for nogen – overhovedet! Det kan være 5 minutter her og der, eller en hobby, en tur på biblioteket, en gåtur rundt om blokken, læse en bog. Hvad kunne du godt tænke dig?
  • Reducér stress. Måske nemmere sagt end gjort – for så havde du gjort det allerede. Men måske er der alligevel noget inspiration at hente.
  • Tag én dag ad gangen. Er der god grund til at bekymre sig om i morgen? For hvordan det måske bliver om et år? Hvordan ved du at det du bekymrer dig om er det rigtige? Hvordan har du det når du bekymrer dig? Gavner det nogen at du har det sådan? Kunne dit fokus være på noget rarere- bare i fem minutter? Fx en gåtur, puslespil, ungerne, et dameblad?
  • Afsæt bekymringstid. Får dine bekymringer lov til at fylde konstant, så beslut dig for at give dem en afgrænset tid, hvor de må få opmærksomhed. Resten af tiden behøver de ikke få opmærksomhed, der kan du holde fri fra bekymringerne. Hvis du synes det er vanskeligt, vil jeg gerne hjælpe dig videre.
  • Hav åndehuller. Det er umuligt at skulle være i det samme svære konstant. Det kræver oceaner af energi. Derfor er det vigtigt at du både mentalt og rent fysisk kan gå ind og ud af det der er svært.
  • Tal om andet end den ramte/sygdom.
  • Det er ok at tænke på andet end den ramte, bekymring, sorgen og holde pauser – lade tankerne være. I stedet kan du nyde et øjebliks ro fra tankerne.
  • Tag ingen store beslutninger når du er under press – der imod er det godt at ”sove på det”.
  • Indsæt buffer-tid i kalenderne til alt det du ikke nåede. 
  • Sig pyt – nogle ting kan vente til du har mere overskud.
  • Få hjælp til de praktiske ting – Bed om hjælp til at få købt ind, lavet mad, få gjort rent, hente unger. De fleste af dine nærmeste vil blive glade for at hjælpe dig/ jer. Praktiske opgaver er en helt konkret måde de kan hjælpe dig på. Hvis situationen var omvendt, ville du så ikke selv blive glad for at kunne hjælpe.
  • Brug dit netværk. Dit netværk er ikke ”kun” venner og familie. Måske naboen også vil kunne hjælpe til –fx klippe hækken eller slå din græsplæne nu når han er i gang hos sig selv.
  • Sig fra. Det er helt ok. Særligt hvis overskuddet ikke er til mere. Hvad er dit behov og hvad er den ramtes? Hvad er jeres nærmestes behov. Hvem tænker på dine behov?
  • Selvomsorg – hold fast i dit eget liv og vend tilbage til hverdagen – så vidt muligt. Meget kan være anderledes end før. Men livet er ikke gået i stå. Forsøg at skabe balance i jeres liv som det ser ud nu, hvor der også skal være plads til dig – så livet ikke kun får omdrejningspunkt om den ramte.
  • Det betyder blandt andet fortsat kontakt til dem du holder af, og fortsat prioritet af dine egne interesser.
  • Hold fast i dit arbejde.

Sidst opdateret 12. maj 2020

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Ring til mig på 6059 7501 og få en uforpligtende telefonsamtale eller skriv til mig på susanne@psykologenikbh.dk.

Hvis det er din sundhedsforsikring, der dækker betalingen af behandlingen, bedes du oplyse dette, når du aftaler en tid. Du bør ikke skrive personfølsomme oplysninger.


Når du udfylder ovenstående formular kan du forvente svar inden for 24 timer. Hvis ikke du har hørt fra mig inden for et døgn, så send en mail og jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.