Uvished

Når den du elsker, bliver ramt af en hjerneskade, ramler hele verden. Du står over for massiv uvished. Måske er der tanker om, hvorvidt den ramte overlever, og hvis den ramte overlever, hvordan vil den ramte så have det efterfølgende. Det kan være svært at få et klart svar fra sundhedspersonalet, for de ved ofte heller ikke, hvordan det vil gå den ramte, særligt ikke i den helt akutte fase. Sundhedspersonalet kan bedst udtale sig i generelle vendinger og tale ud fra statistik og erfaring. Men de kan ikke spå præcist om den enkelte. Så uvisheden er enorm.

Efter den akutte krise

Efter enhver krise kommer der et tidspunkt, hvor normaliteten så småt skal begynde at indfinde sig igen. Udfordringen er, at stort set intet er helt som før. Meget skal genskabes på ny, og måske på en helt ny måde. Normaliteten kommer drypvis og i små bider ad gangen, og ofte kan det føles som to skridt frem og et tilbage.

Forholdet er sjældent som før

For en ægtefælle eller kæreste til en person, der har fået en hjerneskade, er der yderst sjældent noget som er helt som det var før. Efter en helt akutte og sub-akutte fase, kommer der en genoptræningsfase og hvor den ramte så småt kan komme hjem igen. Det er her du for alvor begynder at få en forsmag på, hvordan parforholdet har ændret sig og hvordan det bliver fremadrettet. I har begge fået nye roller. Det kan opleves som om du står meget alene med at få det hele til at fungere. Det spænder lige fra dagligdagens praktiske gøremål, til økonomi, og til det mentale nærvær og intimitet. Der er mange hensyn, der skal tages til både den ramte og familien.

Men hvad med dig?

Livet har taget et brat og uforudsigeligt sving. Hvor du før havde din partner til at tale med om det I gennemlever, møder du måske ikke helt sammen engagement eller forståelse for situationen fra den ramte som tidligere. Mange personer med hjerneskade mister helt eller delvist deres evne til refleksion, og indsigten i egne vanskeligheder kan være yderst svingende. Du har lidt et stor tab og står nu med en partner som måske på mange måder ligner sig selv og på andre områder slet ikke er til at genkende. Mange pårørende oplever også, at der er i deres omgangskreds er forventninger til eller meninger om, hvordan de som pårørende skal leve livet med den ramte efterfølgende. Så du står formentlig ret alene om at skulle træffe nogle valg, som andre ikke helt forstår, eller kan sætte sig ind i.

Der er hjælp at hente

Her kan det være rart at tale med en udenforstående. En, som ikke har en forudindtaget mening om hvordan, eller på hvilken måde, I skal fortsætte – eller ikke fortsætte – jeres parforhold. Måske kan fx være rart at tale med en psykolog/ neuropsykolog, der kan bringe nye perspektiver eller forståelser på banen. Eller andre pårørende som har gennemlevet noget lignende, hvor du kan spejle dig i deres valg eller genkende nogle af de tanker og overvejelser som det er helt naturligt at gøre sig.

Det er dog ikke alle pårørende, der har overskuddet, eller lysten, til at inddrage andre i parforholdets nye problemstillinger. Her kan det være rart at kunne søge genkendelse, refleksion og muligheder i sin situation i en bog eller på nettet i stedet.

Der er mange steder at hente information på nettet, fx på hjerneskadeforeningen. Jeg vil dog i høj grad anbefale dig bogen ”Sex, kærlighed og en hjerne som er gået i stykker”, hvis du vil læse mere om parforholdet efter en hjerneskade, og blandt andet få gode råd og inspiration til intimitet og sex. Bogen henvender sig til pårørende, men professionelle bør helt sikkert også læse den.

inspiration til hvordan på passer godt på dig selv som pårørende, så du kan passe godt på den du holder af.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Ring til mig på 6059 7501 og få en uforpligtende telefonsamtale eller skriv til mig på susanne@psykologenikbh.dk.

Hvis det er din sundhedsforsikring, der dækker betalingen af behandlingen, bedes du oplyse dette, når du aftaler en tid. Du bør ikke skrive personfølsomme oplysninger.


Når du udfylder ovenstående formular kan du forvente svar inden for 24 timer. Hvis ikke du har hørt fra mig inden for et døgn, så send en mail og jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.