Er du sygemeldt med stress kan det måske virke uoverskueligt at begynde at tænke på at vende tilbage til arbejdet igen. Men på et eller andet tidspunkt skal du ikke længere være sygemeldt. Så her er nogle tips til hvad du skal overveje, når du planlægger at vende tilbage til arbejdet efter stresssygemelding.

 

Inden du kan svare på hvornår du skal raskmelde dig, skal du først og fremmest finde ud af, hvad du skal raskmelde dig til. Er det til præcis de samme vilkår, antal timer og arbejdsopgaver som du blev sygemeldt fra, vil svaret på, hvornår du kan vende tilbage, være helt anderledes, end hvis vilkårene, antallet af timer og arbejdsopgaverne er ændret.

 

Når du taler med din leder om, hvornår du vender tilbage, er det altså vigtigt, at der er lavet en forventningsafstemning inden. Dette gælder både i forhold til timeantal og indhold af arbejdsopgaver, og det må gerne være rimeligt konkret. Det er nemlig meget lettere at forhold sig til, hvornår du fx kan klare to timer, mandag, onsdag og fredag, hvor du læser mails og er med til møder, end seks timer om ugen med ”at komme ind i sagerne igen”. I begyndelsen handler mest af alt om bare at komme tilbage og være på arbejdspladsen, snarere end hvad du foretager dig. I øvrigt skal der både laves en forventningsafstemning mellem dig og din leder, samt mellem dig og dig selv. Man kan nemlig snildt blive fristet til at blive en time længere på arbejde, når man først er mødt ind.

 

Generelt siger man, at det er bedre at vende tilbage til arbejde tidligt i få timer, end at være sygemeldt i lang tid og vende tilbage på fuld tid. Vender du tilbage forholdsvis hurtigt, kan det så til gengæld kræve en længere periode, hvor du trapper langsomt op i tid og opgaver.

 

En tommelfingerregel er, at man ”bør kunne sove ca. seks timer” i streg om natten, inden man vender tilbage. Man behøver dog ikke være helt fri af sine stresssymptomer, før man begynder arbejde igen. Det kræver dog, at der er mulighed for en rolig optrapning. Husk, man kan sagtens være på fuld tid timemæssigt, uden at man også er det funktionsmæssigt. Det er to forskellige ting.

 

Når du begynder på arbejde igen, kan du forvente at nogle af dine stresssymptomer stiger i dagene op til arbejdsstart. Det er vigtigt at symptomerne når at reduceres igen, inden du trapper yderligere op. Når symptomerne ikke at blive reduceret, er optrapningen formentlig sket for hurtigt. Da det er helt normalt at stresssymptomer svinger, behøver du ikke gå at mærke efter hele tiden om de er der eller ej. Det er bedre at se på symptomerne samlet set fra uge til uge, eller endnu bedre hver 14. dag.

 

Når du planlægger hvordan din uge skal se ud under optrapningen, kan du med fordel lægge en restitutionsdag midt på ugen. Du får nemlig ofte langt mere ud af at samle nogle timer sammen, end at gå en halv time tidligere hver dag. Faktisk er det en god ide at opretholde restitutionsdagen gennem hele optrapningsperioden og først inddrage den, når du er oppe på nærmest fuld tid de øvrige dage.

 

Mange der har stress, lider også under tankemylder. En masse bekymringer for, fx hvordan det skal gå, om de overhovedet kan varetage deres arbejde igen, samt skyldfølelse over for de kollegaer, der har måtte tage en ekstra tørn, mens de selv har været væk. Disse tanker kan også gøre, så det føles mere uoverskueligt at vende tilbage til arbejde. Det er dog helt normale tanker, der imidlertid kan føles som om de tager overhånd og er ukontrollerbare. Hvis det er bekymringerne der fylder mest i forhold til at komme tilbage, kan vi tale om, hvordan du kan forholde dig til tankerne på en anden måde, så det ikke bliver bekymringerne der bestemmer, men dig.

 

Skal vi tale sammen om, hvad der skal til, for at du kan vende tilbage til arbejdet igen?