Kroppens stresssignaler er et tegn på overbelastning gennnem længere tid. Traditionelt set forstår man stress som et udtryk for høj belastning kombineret med oplevelsen af manglende kontrol eller ringe handlemuligheder. Du kan sagtes leve med høj belastning i lang tid, hvis du samtidig oplever at have kontrol og mulighed for at handle kontruktivt. Men hvis du oplever ikke at have kontrol eller mulighed for at ændre noget, reagerer kroppen på belastningen.
En anden kilde til stress end høj belastning, er bekymringer. Bekymringer går ofte hånd i hånd med uvished. For når du er i uvisheden, bliver der mulighed for spekulere og bekymre dig, og tænke på alle sandsynlige og knap så sandsynlige udfald. Uvished handler nemlig i høj grad om manglende kontrol.
En lille smule stress i kortere tid er godt, for det hjælper dig med at forbedre din præstation. Men langvarig stress nedbryder kroppens evne til at fungere.
Når du er stresset, kan du opleve en lang række forskellige symptomer af fysisk, psykisk og kognitiv karakter. Det kan fx være svimmelhed, hjertebanken, rysten på hænderne, mental træthed, dårligere selvværd, kortere lunt, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Man kan se disse symptomer som kroppens måde at gøre dig opmærksom på, at der er noget galt, og at du skal handle anderledes, end det du gør. Kroppen er på dit hold – selvom det måske ikke lige føles sådan. Den prøver på at hjælpe dig ved at sige fra, så du kan nå at passe på dig selv i tide.
Man kan også sige, at stress handler om energiforvaltning. Om at der ikke er balance i energi-økonomien. At man gennem længere tid har brugt mere energi, end der kom ind, og at der nu er minus på kontoen. Det er rigtig svært at betale af på sin gæld, hvis man fortsætter med samme forbug. Derfor er det vigtigt, at der sker en forandring i dit liv, så der igen kan komme balance.
Sidst opdateret 23. maj 2023