Forståelse af hjernerystelsens symptomer og psykiske påvirkninger
En hjernerystelse er sjældent “bare” en rystet hjerne. For manges vedkommende, hvor hjernerystelse symptomer og følgerne efter hjernerystelsen varer ved, ligger der ofte også en psykisk komponent oveni, i form af angst-, stress- og depressionssymptomer.
Mange af de klienter, der kommer til mig med længerevarende følger efter hjernerystelse beskriver, at de bruger meget tid på at bekymre sig, f.eks. for fremtiden eller for at slå hovedet endnu en gang. De beskriver angst for at overskride deres grænser for, hvad de kan. Derfor opfører de sig (for) forsigtigt. Samtidig har de tendens til at konstant at evaluere og mærke efter, hvordan de har det, i frygt for netop at have overgjort en aktivitet. Mange forsøger at finde et system i, hvilke aktiviteter de kan deltage i, og hvor længe. De overvåger deres tilstand, nærmest konstant, for at finde svar, for at energiforvalte for ikke at få det værre.
Angsten for at mærke hjernerystelse symptomer sætter dem i beredskab. Mange af de ramte begynder at holde øje med faresignaler. Men da faren ikke ligger uden for dig selv, men inden i (symptomerne), skaber det en trang til konstant selvovervågning. Og det er ikke så underligt! For alle som én har der fået at vide at de skal passe på dem selv, passe på ikke at overskride den usynlige grænse for, hvad deres hjerne kan holde til. At det kan være farligt at overanstrenge sig.
Langt de fleste af dem der henvender sig med hjernerystelse, har forinden de kommer til mig, lært om energiforvaltning eller energistyring. Om at registrere deres aktiviteter i et ugeskema, måske endda farvelægge aktiviteterne i rød, gul og grøn, og stræbe efter flest af de grønne aktiviteter. Når man udøver konstant energiforvaltning, er der konstant fokus på at skanne sig selv for hjernerystelse symptomer. Det, der sker når man sætter fokus på noget bestemt er, at det “vokser”. Så i forsøget på at undgå at komme til at overanstrenge sig og undgå at fremprovokere symptomerne ved overanstrengelse, risikerer man netop at øge fokus på det man vil undgå, og dermed forstærke symptomerne. Det er ikke sikkert, at den ramte er sig bevidst om hvor meget denne strategi kommer til at fylde. Den kan blive helt naturlig.
Ligheder mellem hjernerystelse, angst, stress og depression
Det at holde udkig efter farer, bekymringstendens og undgåelse er typiske strategier der ses hos personer med angst og stress. Konstant selvovervåning, søgen efter svar og tendens til konstant at mærke efter og evaluere kroppen og sindets tilstand er typiske strategier hos personer med depression.
Så kort sagt ses der samme strategier ved hjernerystelse, som der ses ved tilstande om angst, stress og depression. Og det kan skabe de samme hjernerystelse symptomer. Derfor kan det blive utroligt vanskeligt at se forskel på de symptomer der kommer fra hjernerystelsen, og de symptomer der kommer ved håndtering af hjernerystelsen. Billedet bliver altså virkelig mudret.
Med baggrund i den metakognitive tilgang er det min erfaring, at disse strategier med selvovervåning, undgåelse og bekymring, for en stor dels vedkommende kan være med til at vedligeholde tilstanden efter hjernerystelse, i stedet for at forbedre den.
So what to do?
Ved at lærer og anvende nye metakognitive strategier til håndteringen af hjernerystelse symptomer er der god mulighed for reduktion af det samlede symptombillede. Med den metakognitive tilgang får du nye redskaber gennem øvelser og refleksion, til at forholde dig til dine symptomer på den anderledes måde. Herefter får du et klarere billede af, hvad der rent faktisk er direkte følger af hjernerystelsen og hvad der er følger efter uhensigtsmæssig håndtering af hjernerystelsen.
Sidst opdateret 17. maj 2023