7 Myter om søvn

  1. Der er noget galt med min søvn, hvis jeg vågner om natten.

Bare rolig. Det er helt naturligt at vågne tre-fire gange i løbet af natten. Nogle gange vågner vi så kortvarigt, at vi ikke husker, at vi har været vågne. Og andre gange vågner vi rigtigt op, og det kan føles som om, vi har været vågne længe, også selvom det måske kun har været af nogle minutters varighed.

 

  1. Hvis min søvn er afbrudt, betyder det at søvnen ikke er god.

Din krop er selvregulerende – også din søvn. At kroppen er selvregulerende, betyder at din krop tilpasser sig situationen/ det der kræves. Hvis du løber, så stiger din puls helt af sig selv og søger for, at der kommer ilt nok ud til musklerne. Det behøver du ikke tænke over. På samme måde vil du komme hurtigere til de søvnstadier du har behov for, hvis din søvn afbrydes. Bare tænk på alle småbørnsforældre der i årevis får afbrudt deres søvn og på trods heraf står op og går på arbejde. Så din søvn kan både være helt normal, god og tilstrækkelig til at du fungerer, til trods for at den har været afbrudt.

 

  1. Hvis jeg er træt, bør jeg hvile mig mere, bruge mere tid i sengen og lave afslappende aktiviteter.

Faktisk kan for meget hvile gøre, at du har sværere ved at falde i søvn om natten, og dermed forhindre dig i at få en god nats søvn. Der er mange, som efter en dårlig nats søvn forsøger at hvile i løbet af dagen for at kompensere for en dårlig nats søvn. Det kan i nogle tilfælde være en helt fin strategi. Men hvis du har svært ved at falde i søvn om natten, måske føler dig rastløs og urolig, og det gentager sig nat efter nat, så er det bedre at lade være med at hvile om dagen. Der er nemlig andre strategier end søvn til at øge energiniveauet. Følgende tre ting giver energi: 1) Hvile/søvn, 2) mad og 3) aktivitet. Så hvis du har hvilet/sovet (eller hvis din døgnrytme er helt skæv) og du har spist, så er det tid til at lave en aktivitet. En aktivitet kan fx være at gå en tur, husligt arbejde eller træning. Det er i virkeligheden ikke så vigtigt, hvilken aktivitet du laver.

 

  1. Jeg bør aflyse alle mine aftaler, hvis ikke jeg har sovet nok.

Hvis du en nat ikke har sovet nok, behøver du ikke aflyse alle dine aftaler og hvile i stedet. Tværtimod! Det bedste du kan gøre for dig selv, er at forsøge at holde dig til dagens plan/ aftaler så vidt muligt, og udskyde at sove til normal sengetid. På den måde holder du bedst muligt fast i din naturlige døgnrytme og sikrer bedst en god søvn den kommende nat.

 

  1. Det er farligt ikke at sove.

Det er ikke farligt, ikke at sove en enkelt nat eller to. Men at holde sig vågen i flere døgn er ikke hensigtsmæssigt. Ubehageligt kan det helt sikkert være, hvis du gerne vil sove, men ikke farligt. Lige som det heller ikke er farligt at springe et måltid over. Adskillige af os har prøvet at være oppe om natten, måske til en fest eller på nattearbejde. Og mange har også prøvet ikke at sove den efterfølgende dag. Men hvis man slet ikke sover, kan man efter flere dage opleve at få hallucinationer, have hukommelses- og koncentrationsbesvær og andre lignende deficit. Det sker dog utroligt sjældent, da kroppen som sagt er selvregulerende og der skal meget til for at forhindre os i at falde i søvn, når vi virkelig har behov for det. Man kan opleve, at man i perioder kun sover ganske lidt og man ikke føler man har sovet nok eller godt. Men kroppen vil automatisk sørge for at få den vigtigste søvn først og på den måde i nogen udstrækning opveje søvnunderskuddet.

 

  1. Min hjerne tager skade af ikke at sove.

Ja hjernen har brug for søvn, men den tager ikke varigt skade af, at du sover dårligt eller afbrudt i en periode (eller en årrække – tænk igen på småbørnsforældrene). Når vi er trætte, kan vi have sværere ved at holde fokus og koncentrere os. Dét påvirker vores evne til at indlærer og huske, som igen påvirker vores evne til at træffe beslutninger og bevare overblikket. Det kender vi alle i større eller mindre grad når vi har haft en lang uge på studiet eller arbejdet, eller når vi er sent oppe. Vi tænker ikke lige så skarpt. Det er helt naturligt.

 

Hvis søvnen er dårlig i længere tid, kan det opleves som om de kognitive vanskeligheder bliver værre og værre. Nogle bliver bekymret for, om hjernen har taget skade af ikke at sove nok. Men hvis man foretager hukommelses- eller koncentrationstest, vil man ikke med sikkerhed kunne se forskel på personer der er i en dårlig søvnperiode eller normal søvnperiode. Men følelsen af ikke at være helt så skarp som normalt, er helt reelt. Vi kender det også fra det noget misvisende begreb ”ammehjerne”. Når (typisk) småbørnsmødre ikke får sovet nok, og oplever ikke at kunne tænke så klart og hurtigt som før de fik børn.  Men bare rolig. Hjernefunktionerne har ikke taget skade. Så du vil, efter en periode med tilstrækkelig søvn, opleve at din hjerne vil fungere upåklageligt igen. Kroppen er som sagt selvregulerende, så din søvn bliver automatisk tilpasset dit behov, næste gang du sover. Men hvis du har været i søvnunderskud i en længere periode, vil det som regel også kræve en periode med tilstrækkelig søvn, før du føler, du er tilbage på samme niveau som tidligere.

 

  1. Det er bedst at blive liggende i sengen hele natten, også selvom jeg ikke kan sove.

Både ja og nej. Hvis du ligger og hygger dig og slapper af, men ikke kan falde i søvn, er det fint at blive liggende og hvile. Hvis du derimod ligger og er frustreret over du ikke kan sove, er det bedre at stå op og lave en stille aktivitet, end at blive liggende. Tommelfingerreglen er, at hvis du ikke er faldet i søvn inden for 20-25 minutter (på gefühl), så er det bedre at stå op og lave en stille aktivitet. På den måde bliver sengen ikke forbundet med frustration, men er fortsat et rart sted at være. Når du føler dig træt, kan du gå i seng igen. Hvis du stadig ikke er faldet i søvn inden for 20-25 minutter, står du op igen og laver en stille aktivitet til du igen føler dig træt.

 

Sov godt!

Sidst opdateret 8. august 2024