Når man skal finde en god psykolog i København, er der flere ting du skal være opmærksom på. For det skal ikke blot være en god psykolog, men også den rette psykolog for netop dig. I den forbindelse kan der opstå en masse spørgsmål, som fx Hvilken type psykolog skal jeg vælge? Hvad er forskellen mellem psykologerne? Er mit problem overhovedet ”slemt nok” til at jeg behøver en psykolog? Kan jeg bruge min henvisning fra min egen læge hos alle psykologer i København? Hvordan ved jeg om kemien er god? Er det vigtigt at vælge en psykolog, der selv har prøvet at stå i samme situation? Hvem går overhovedet til psykolog? Hvordan ved jeg, at den psykolog jeg går hos, er god? Disse og mange flere spørgsmål vil jeg belyse herunder, og forsøge at hjælp dig til at finde den psykolog, der er et godt mach for dig.
Hvem går til psykolog i København?
Det er ikke en bestemt type, der går til psykolog. Det er alle slags mennesker med ondt i livet, der kan have behov for hjælp til selvhjælp. Personer der søger psykologhjælp, står som regel med problemer, som de oplever, at de ikke selv kan løse. Nogle har søgt hjælp hos deres nære, men oplever ikke at det er tilstrækkeligt, og andre går alene med deres problemer inden de søger psykologhjælp. Det kan både være personer med og uden diagnoser, der søger hjælp. Det er ikke nødvendigt at have en diagnose for at søge hjælp, men langt de fleste opfylder de diagnostiske kriterier på stress, angst eller depression, og har måske også symptomer fra andre lidelser. Typisk i ”mild” eller ”moderat” grad. Ved diagnoser i moderat til sværere grad, vil der typisk også være behov for medicinsk behandling, og for at involvere sin egen læge og med altovervejende sandsynlighed også en psykiater. Nogle mennesker går til psykolog med ønske om selvudvikling, særligt fokus på at blive en bedre leder og skabe bedre rammer for deres medarbejder og nogle med ønske om at ”blive sig selv” igen. Alle med ønske om hjælp til selvhjælp.
Hvornår er det nødvendigt at gå til psykolog?
At søge hjælp hos en psykolog kan være nødvendigt, når du oplever ikke længere at kunne håndtere de udfordringer du står over for selv. Måske har du kæmpet med situationen længe, eller måske er du begyndt at kunne se et mønster i de meget forskellige situationer du er i. Dem, der søger psykologhjælp, beskriver som regel flere symptomer, som de oplever, ikke forsvinder, eller kun forsvinder kortvarigt, inden de dukker op igen. Det kan være symptomer så som tristhed, hjertebanken, svimmelhed, manglende energi, hovedpine, uro i kroppen og tankemylder. Så når symptomerne ikke går i sig selv, til trods for alle forskellige tiltag eller strategier du har forsøgt dig med, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp.
Hvilken type psykolog i København skal jeg vælge?
I København er der et bredt udvalg af privatpraktiserende psykologer. Mange psykologer har specialiseret sig inden for bestemte målgrupper, fx voksne, unge, børn, familier eller par. Det fremgår som regel af psykologerne hjemmeside. Derudover har mange specialiseret sig inden for specielle lidelser eller tilstande, fx, stress, angst, depression, hjernerystelse, hjerneskade, pårørende, personlighedsforstyrrelse, OCD eller ADHD. Og så er der mange psykologer der har specialiseret sig inden for bestemte psykologiske retninger, fx Metakognitiv terapi, Kognitiv Adfærdsterapi, Acceptance and commitment therapy, Narrativ Terapi. Nogle psykologer vælger en eklektisk tilgang, altså en tilgang, hvor de bruger ”lidt af hvert” alt efter problemstilling og klient.
Hos Psykologen i København er vi specialiserede i voksne, altså personer over 18 år. Og specialiserede i stress, angst, depression, hjernerystelse, hjerneskade og pårørende. Derudover er vi specialiserede i Metakognitiv terapi, som er en yderst skånsom og effektiv terapiretning.
Hvilken psykolog i København skal jeg vælge, når jeg har fået en henvisning af min egen læge?
Hvis du har fået en henvisning til psykologsamtaler fra din egen læge, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle psykologer eller klinikker, der tager imod henvisningen. Derfor er det en god idé at kontakte psykologen/ klinikken, inden du booker den første samtale, for at sikre dig at psykologen er en del af sygesikringsordningen. De psykologer der tager imod henvisning fra egen læge, har ydernummer. Langt de fleste psykologer i København gør på deres hjemmeside opmærksom på, om de har ydernummer eller ej, altså om de tager imod henvisning fra egen læge eller ej.
Det kan være træls at skulle tjekke ind på mange hjemmesider, tage stilling til, om det er det rette match, for så blot at finde ud af at psykologen ikke har ydrenummer. For at lette søgningen kan du gå ind på www.psykologeridanmark.dk hvor du kan finde en oversigt over de psykologer, der har ydernummer. Her kan du også se, hvor lang ventetid der er.
Psykologen i København har ikke ydernummer og tager derfor ikke mod henvisninger fra egen læge.
Hvilken psykolog i København skal jeg vælge, hvis min forsikring betaler?
Langt de fleste forsikringsselskaber sætter krav til, at den psykolog du vælger, skal være autoriseret. En autorisation tager mindst to år at opnå, efter endt uddannelse fra universitet. Mange psykologer bruger mellem 2½-5 år på at opnå autorisation efter deres kandidatgrad. Det er ikke et krav fra myndighedernes side at man som psykolog bliver autoriserede, men langt de fleste psykologer sigter efter at opnår autorisation, så hurtigt som muligt. Psykologer med autorisation vil typisk oplyse at de er autoriserede på deres hjemmeside. Så hvis ikke det fremgår eksplicit, betyder det sandsynligvis at psykologen er på vej mod autorisation, men endnu ikke opfylder kravene.
Hvordan finder jeg en god psykolog i København?
- Forhør dig i din omgangskreds, om der er nogen, der kender nogen.
- Gør dig nogle overvejelser om, hvad du godt kunne tænke dig at få ud af et forløb. Fx ønsker du en psykolog, hvor du fortrinsvis ”kan få luft” og sidde og vende og dreje tingene sammen? Måske ønsker du råd og vejledning, snarere end refleksioner? Eller ønsker du konkrete øvelser og redskaber, som du kan tage med dig videre og anvende næste gang der kommer ”et bump”?
- Nogle psykologer gør meget ud at beskrive en bestemt terapiretning på deres hjemmeside, mens andre bruger ”lidt af hver”. Det kan være en fordel at læse om psykologens tilgang og se om du kan se dig selv i den metode, inden du booker tid.
- Ring evt. til psykologen eller klinikken inden du booker tid, så du kan få en fornemmelse af om den anvendte metode er noget for dig.
Hvordan ved jeg, at jeg har fundet en god psykolog i København?
Det kan være vanskeligt at vide på forhånd, om den psykolog du har fundet, også er god for netop dig. For man kan sagtens finde en god psykolog, men hvor kemien ikke lige er der, eller det måske ikke lige er den rette tilgang. Om det er den rette tilgang, kan du formentligt få en fornemmelse af, ved at læse på psykologens eller klinikkens hjemmeside. Det med kemien kan straks være sværere at finde ud af, før du sidder over for psykologen. Her handler det både om kemien, tilliden og trygheden i rummet. Det er sværere at få det bedre, hvis de helt grundlæggende ting i en relation ikke er til stede. Og du skal aldrig få det værre af at gå til psykolog – så er det helt galt. Så hvis du over et par sessioner oplever gradvis bedring, oplever at du tager gode refleksioner og/ eller redskaber med dig fra terapisamtalerne, så har du formentlig fundet den rette og gode psykolog for dig.
Hvor ofte er det nødvendigt at komme hos psykologen?
Det kommer an på så meget. Men langt de fleste foretrækker, at de første samtaler ligger lidt tættere, fx med en til maks. to uger imellem samtalerne. Det er også det interval de fleste psykologer opfordrer til. Gerne ugentligt til at begynde med. Og når forløbet er kommet godt i gang, ønsker nogle klienter at lægge lidt længere tid imellem samtalerne, mens andre ønsker at fortætte med samme interval. Det, der taler for at lægge lidt mere tid ind imellem sessionerne, kan være, at der så bliver bedre tid til at øve sig på det, man har talt med psykogen om. Omvendt kan det trække bedringen ud, hvis der går for lang tid mellem sessionerne og man oplever at gå lidt i stå i processen.
Personligt opfordrer jeg stort set altid til at vi booker en boostersession ca. tre måneder efter et endt forløb. Formålet med dette er at en boostersession øger dit fokus som klient, på at fortsætte med de nye strategier, som du tager med dig fra vores forløb. Mit mål er, at du i terapien lærer nogle nye strategier, så du fremad kan være ”din egen gode terapeut”. Altså hjælp til selvhjælp, så jeg som psykolog, bliver overflødig – også næste gang, der opstår et bump.
Er det vigtigt at vælge en psykolog, der selv har prøvet at stå i samme situation?
Nej! – er det korte svar. Nogle psykologer, har lige som alle andre mennesker, har lidelser tæt inde på kroppen, enten selv eller som pårørende. Men det gør dem ikke nødvendigvis til bedre psykologer. Hvis det er vigtigt for dig, at din behandler har gennemgået samme lidelse som dig, kan det være at du snarere har behov for en selvhjælpsgruppe, hvor du kan spejle dig i de andre i gruppen. Men på sammen måde som det formentlig ikke er vigtigt for dig at din egen læge har haft fx en given hudlidelse for at kunne diagnosticere og behandle den, er det heller ikke afgørende at din psykolog har gennemgået samme problematik som du nu står i. Snarere er det vigtigt at psykologen kan genkende det og sætte problematikken ind i den rette sammenhæng og give dig nye vinkler, nye forståelser og nye strategier, så du fremad kan håndtere problematikken.
Sidst opdateret 22. januar 2024