Hvad er forskellen på bekymringer og problemløsning?
Klokken er 22.30. Du ligger i sengen og tænker på noget fra arbejdet. En mail du måske burde have formuleret anderledes. Et møde i morgen. Noget, der kan gå galt. Efter et stykke tid opdager du, at du stadig tænker på det samme – bare i nye variationer. På overfladen kan det ligne problemløsning. Men ofte er det faktisk bekymring.
Selvom bekymringer og problemløsning umiddelbart kan se forskelligt ud, føles de ofte lidt forskelligt, og der en vigtig forskel mellem de to processer. Og den forskel har stor betydning for både stressniveau, koncentration og søvn. At kende forskellen kan gøre det lettere at håndtere tankemylder og reducere unødig mental belastning.
Problemløsning har et mål
Problemløsning er en aktiv og målrettet proces. Man forsøger at finde en konkret løsning på et konkret problem. Typisk ser processen nogenlunde sådan ud: Du identificerer problemer, overvejer mulige løsninger, vælger en løsning og handler. Fx “Jeg har for mange opgaver næste uge. Jeg kan enten prioritere dem, flytte en deadline eller tage det op med min leder.” Når en beslutning er taget, stopper tanker om problemet ofte. Problemløsning er derfor ofte relativt kortvarig.
Vi ved ofte ret hurtigt hvornår vi selv kan løse et problem og hvornår vi har behov for hjælp i en eller anden form for at komme videre og hvornår der ikke findes en sikker løsning eller et enkelt svar på problemet.
Bekymringer har derimod sjældent en afslutning
Bekymringer fungerer anderledes. I stedet for at føre frem til en løsning bevæger tankerne sig ofte rundt i hypotetiske scenarier: “Hvad nu hvis jeg ikke når det?”, “Hvad nu hvis det går galt?” og “Hvad nu hvis der opstår et nyt problem?”. Fordi vi ikke kender fremtiden, kan hjernen (næsten) altid finde endnu et “hvad nu hvis….”. Derfor kan bekymringer fortsætte meget længere end egentlig problemløsning.
Hvorfor føles bekymringer så nødvendige?
En af grundene til, at bekymringer kan være svære at slippe, er, at de ofte føles vigtige. Bekymring sætter gang i uro, anspændthed og nervøsitet. Så det kan føles hjælpsomt at tænke på alle mulige og umulige scenarier i et forsøg på at forberede sig på det uvisse. Men i praksis sker der ofte noget andet. For når hjernen først er begyndt at lede efter potentielle problemer, kan den blive ved. For det vi giver opmærksomhed bliver forstærket. Det kan føre til: Tankemylder, stress, problemer med at falde i søvn, koncentrationsbesvær og rastløshed. For bekymringer sætter gang i det mentale alarmberedskab, snarere end reel problemløsning
Et enkelt spørgsmål kan hjælpe
En praktisk måde at skelne mellem bekymring og problemløsning er at stille sig selv et spørgsmål:
Kan jeg gøre noget ved problemet?
Hvis svaret er ja, så gør det. Måske du ikke kan gøre noget lige i det øjeblik du får tanken, men så kan du udskyde det til et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Når beslutningen er taget, er der ofte ikke mere at tænke over.
Hvis svaret derimod er nej, vil yderligere tænkning sjældent føre til en løsning. I stedet vil tankerne typisk udvikle sig til bekymringer.
Når hjernen sidder fast i bekymringer
I metakognitiv terapi arbejder man ikke med at analysere bekymringer i detaljer. I stedet arbejder man med at reducere den tid, hjernen bruger på dem. Det handler altså ikke om at fjerne bekymringstanker, men om at ændre den måde, man engagerer sig i dem på.
Det kan fx være ved at lade bekymringerne være. Du kan registrere bekymringen uden at gå ind i den. Du kan udsætte at forholde dig til bekymringen til et senere tidspunkt, fx til bekymringstid. Og så kan du flytte opmærksomheden tilbage til det, du var i gang med. Over tid kan hjernen lære, at ikke alle tanker behøver at blive undersøgt eller analyseret.
Mere ro i hovedet
Alle mennesker får bekymringstanker indimellem. Det er en naturlig del af det at være menneske. Men når man bliver bedre til at skelne mellem problemløsning og bekymring, kan man ofte reducere en stor del af den mentale støj i hverdagen. Ved at blive opmærksom på hvornår du bekymrer dig og hvornår du faktisk løser et problem, kan du opnå mindre tankemylder, bedre koncentration, lavere stressniveau og bedre søvn.
Oplever du meget tankemylder?
Hvis tankerne ofte kører i ring, kan metakognitiv terapi være en effektiv metode til at lære at håndtere bekymringer og overtænkning. Hos os arbejder vi med evidensbaseret metakognitiv behandling af blandt andet:
Du er velkommen til at kontakte Susanne på telefon 60 59 75 01, hvis du vil høre mere eller booke en samtale. Du kan også booke en tid via vores bookingsystem.