Hvad er CAS?

CAS – Det Kognitive OpmærksomhedsSyndrom (the Cognitive Attention Syndrome) -når du holder tankerne i gang

Det er helt almindeligt at få en tanke, der sætter noget i gang. En triggertanke. En tanke om noget, der måske kan galt. Eller noget, der allerede er sket. Måske en fornemmelse af, at noget ikke er helt, som det skal være.

Efter at tanken er opstået, kan der ske to ting: 1) Du lader tanken være og triggertanken forsvinder eller passerer relativt hurtigt igen af sig selv. Eller 2) Du giver triggertanken opmærksomhed og den bliver hængende. Så længe du holder fast i tanken med din opmærksomhed vil du også holde fast i den følelse der kommer med tanken. Det kan trigge endnu flere ubehagelige tanker. Tankemylderet er i gang.

I metakognitiv terapi beskrives dette mønster med at gribe fat i tankerne som CAS – the Cognitive Attention Syndrome – på dansk det Kognitive OpmærksomhedsSyndrom. Det dækker over måder at forholde sig til tanker og indre oplevelser på, som kan få stress, angst og uro til at vare ved.

CAS dækker over fire overordnede strategier: 1) Bekymring, 2) Grublerier, 3) Trusselsmonitorering (overvågning af mulige trusler) og 4) Uhensigtsmæssige måder at forsøge at håndtere tankerne på.

Når tanker ikke får lov til at passe sig selv

Tanker opstår hele tiden. Langt de fleste af alle vores tanker forsvinder igen uden, at vi lægger særligt mærke til dem. Bare tænk på, hvor mange tanker du havde i går, og hvor mange af dine tanker fra i går som du kan huske i dag. Ikke hvad du sagde, følte eller gjorde, men tanker du kan huske at du tænkte. Det er nok ikke så mange tanker du kan huske, fordi de fleste tanker forsvinder af sig selv. ”Ikke at gøre noget ved tankerne” er det vi hyppigst gør.

Men nogle tanker giver vi en særlig status. Det kan være fordi netop de tanker føles vigtige, truende eller krævende. Og så opstår der en følelse af at det er vigtigt gøre noget ved dem, eller en følelse af at vi først kan finde ro når tankerne er håndteret, eller en følelse af ikke at kunne slippe af med tankerne igen.

Det er her CAS – det kognitive opmærksomhedssyndrom- kommer i spil. Hver af de fire overordnede strategier har det tilfælles, at de holder opmærksomheden fast på det, der opleves som et problem.

Bekymring – forsøg på at forudse det, der endnu ikke er sket

Bekymring retter sig mod fremtiden. Den tager ofte form som “hvad nu hvis”-tanker. Det kan fx være tanker som “Hvad nu hvis jeg ikke slår til?”, “Hvad nu hvis noget går galt?” og “Hvad nu hvis jeg ikke kan håndtere det?”.

Bekymring kan give en oplevelse af at være forberedt. Man kan have en ide om, at man er bedre forberedt, eller på forkant med situationen, ved at gennemgå alle mulige (og umulige) scenarier. Men fordi fremtiden aldrig er helt forudsigelig, vil der altid være flere muligheder at tage højde for. Derfor kan bekymring fortsætte i en uendelighed, uden at føre til en egentlig afklaring. Imens skaber bekymringen en vedvarende følelse af uro.

Grublerier – forsøg på at forstå det, der allerede er sket

Grublerier vender sig mod fortiden. Her handler det om at analysere og forsøge at finde forklaringer. Ofte er gruberier forbundet med ”hvorfor”- tanker. Det kan fx være: “Hvorfor gjorde jeg det?”, “Hvad burde jeg have gjort anderledes?” og “Hvorfor har jeg det som jeg har det?”. Man har ofte en idé om, at hvis man forstår situationen godt nok, vil der opstå ro. Men i praksis gentager spørgsmålene sig ofte uden at føre til klare svar. Det kan føles, som om man nærmer sig en løsning – uden nogensinde helt at nå frem. Og selv hvis man finder et svar der i øjeblikket opleves som tilfredsstillende kan det nemt ske at tvivlen og det samme spørgsmål dukker op igen senere og grublerierne begynder forfra. Grublerier forstærker oplevelsen af utilstrækkelighed, skyld og tristhed.

Trusselsmonitorering – konstant opmærksomhed på tegn på fare

En tredje CAS strategi er trusselsmonitorering – at holde øje med farer. Her bliver opmærksomheden rettet mod at opdage, om noget er galt. Det kan være rettet mod både det indre og det ydre.

Hvis man leder efter indre faresignaler, kan det fx være signaler fra kroppen som man forbinder med noget farligt eller ubehageligt.  Det kan fx være ekstra opmærksomhed rettet mod hjertet: “Slår mit hjerte for hurtigt?”, kognitive symptomer: ”husker jeg så godt som jeg plejede?” eller en mere generel tilstand: ”Har jeg energi nok til at lave aftensmad?”. Man begynder måske at lave kropsskanninger, sammenligne og evaluere for at finde svar på triggertankerne.

Når man leder efter ydre faresignaler, kan det være rettet mod andre menneskers adfærd, eller retter sagt tolkningen af andre menneskers adfærd. “Hvordan reagerer de på mig?” og “Lagde de mærke til noget?”. Dette leder ofte til at man begynder at overvåge sin egen adfærd, tanker og følelser: “Er jeg ved at miste kontrollen?” eller “Er det her starten på noget værre?”

Ydre faresignaler kan også være rettet mod genstande fx skanning af omgivelserne for efterladte tasker ”er jeg i risiko for et terrorangreb?”, mistænkelig adfærd ”Bliver jeg overfaldet?” eller genstande man kan risikere at slå hovedet imod som  fx dørkarme, vejskilte, grene der sidder lavt på træerne ”Jeg skal undgå at få en ny hjernerystelse?”

Når opmærksomheden konstant leder efter tegn på problemer, bliver selv små og normale variationer nemmere at få øje på. Det kan skabe en oplevelse af, at noget er galt – også når det ikke er tilfældet.

Uhensigtsmæssige strategier – når man forsøger at få kontrol

Den fjerde CAS strategi handler om de måder, man forsøger at håndtere tanker og ubehag på. Det kan i princippet se ud på alle mulige forskellige måder. Så udefra set kan det være vanskeligt at afgøre om der er tale om CAS. Men når man spørger indtil det bliver det tydeligere. Denne strategi handler ikke om hvad vi gør, men hvorfor vi gør det.

Drikker man et glas vin til noget lækker mad fordi det er fredag aften (tilvalg = ikke CAS), eller drikker man et glas vin for at kunne slappe af (håndtering af tanker, følelser og symptomer = CAS)

Afviser du en invitation til en fest fordi du foretrækker at sidde hjemme i sofaen og se TV (tilvalg af TV = ikke CAS) eller fordi du gerne vil undgå de bekymringer der opstår når du er i større sociale sammenhænge (håndtering af tanker, følelser og symptomer = CAS)

Disse strategier giver ofte en midlertidig lettelse. Men de kan også komme til at holde opmærksomheden fast i det, man forsøger at slippe af med. For eksempel kan forsøg på at undertrykke en tanke gøre den mere vedholdende. Og undgåelse kan betyde, at man ikke får mulighed for at erfare, at situationen faktisk kan håndteres.

Når opmærksomheden snævrer ind

Fælles for de fire strategier er, at de trækker opmærksomheden i en bestemt retning og holder fast i og forstærker ubehaget.

Bekymring mod fremtiden.
Grublerier mod fortiden.
Trusselsmonitorering mod potentielle faresignaler.
Uhensigtsmæssige strategier mod kontrol og regulering.

Det vi giver opmærksomhed vokser, og over tid kan CAS opleves mere og mere ukontrollerbart. Opmærksomheden bliver optaget af indre processer, og der bliver mindre plads til det, der sker omkring én og det kan opleves som om det bliver sværere at være til stede i det, man er i gang med.

Et skifte i tilgang

I metakognitiv terapi arbejder man med at ændre måden, man forholder sig til tanker på. Man lærer at blive opmærksom på hvad man gør ved sine tanker når de opstår og opdage, hvornår man er i gang med at ”CAS”e – at gribe fat i tankerne. Man øver sig på at vælge, hvornår man vil gå ind i tankerne og hvornår man vil lade tankerne være. Det handler om at træne evnen til bevidst at flytte opmærksomheden hen på det man gerne vil give opmærksomhed, og lade resten være.

Når mønsteret løsner sig

Når man begynder at ændre disse strategier, sker der ofte noget med oplevelsen af tanker og følelser. Tanker forsvinder ikke nødvendigvis. Men de får mindre betydning, når man ikke længere engagerer sig i dem på samme måde. Det giver en oplevelse af mere ro, større fleksibilitet og bedre mulighed for at være til stede i det, man er i gang med.

 Når det fylder i hverdagen

Hvis man ofte oplever at blive fanget i bekymringer, grublerier eller konstant opmærksomhed på problemer, kan det være hjælpsomt at arbejde med disse mønstre mere systematisk. Metakognitiv terapi er udviklet med fokus på netop at ændre disse processer og er en yderst effektiv og skånsom tilgang til at reducere stress, angst og tankemylder. Hos Psykologen i København arbejder vi med at hjælpe mennesker med at ændre deres forhold til tanker, så de fylder mindre, og der bliver mere ro i hverdagen.

Du er velkommen til at kontakte Susanne på tlf .60 59 75 01, hvis du vil høre mere eller booke en samtale.