Angst – din krops signaler og hvad de fortæller

Angst – din krops signaler og hvad de fortæller

Forestil dig, at du står på toppen af en trappe og pludselig mister balancen et kort øjeblik. I det sekund kan hjertet slå hurtigere, kroppen spænder op, og vejrtrækningen ændrer sig. Kroppen reagerer, længe før du når at tænke dig om. Det samme system er på arbejde, når vi oplever angst.

For langt de fleste er de kropslige symptomer det mest skræmmende ved angst. Hjertet banker hurtigt, vejrtrækningen ændrer sig, musklerne spænder, og nogle oplever svimmelhed eller en følelse af uro i kroppen. Når man ikke ved, hvad der sker, kan det føles som om kroppen er ved at gå i stykker, hvilket forstærker angsten.

Men i virkeligheden er det ofte det modsatte: kroppen gør præcis det, den er designet til.

Kroppens alarmsystem

Angst er tæt forbundet med kroppens alarmsystem. Når hjernen registrerer fare – eller noget den tolker som potentiel fare – aktiveres det sympatiske nervesystem. Det er det system, der gør os klar til at reagere hurtigt.

Det betyder blandt andet, at kroppen begynder at frigive stresshormoner som adrenalin. Stresshormoner sætter gang i en række fysiologiske ændringer, der gør os mere klar til handling. Hjertet begynder at slå hurtigere, fordi musklerne skal have mere blod og ilt. Vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk, så kroppen kan optage mere ilt. Musklerne spændes, så vi kan reagere hurtigt. Samtidig bliver opmærksomheden skærpet, så vi lettere kan registrere, hvad der sker omkring os. Alt dette sker automatisk og meget hurtigt. Vi kan faktisk ikke forhindre at det sker.

Når hjertet banker

Hjertebanken er et af de symptomer, der ofte får mennesker til at blive bekymrede. Når hjertet pludselig slår hurtigt eller kraftigt, kan det føles voldsomt og ukontrollerbart. Men hjertet er i virkeligheden blot i gang med at gøre sit arbejde.

Når pulsen stiger, skyldes det, at kroppen forsøger at transportere mere blod rundt i systemet. Musklerne skal have ilt og energi, hvis vi skal kunne reagere hurtigt. Det samme sker i mange helt almindelige situationer.

Hvis du løber efter bussen, cykler op ad en bakke eller træner i fitnesscenteret, vil dit hjerte også begynde at slå hurtigere. Kroppen reagerer på samme måde, fordi den forbereder sig på aktivitet.

Forskellen ligger ikke i selve kroppens reaktion, men i hvordan vi fortolker den.

Når pulsen stiger under løb, tænker de fleste: “Jeg anstrenger mig.”
Når pulsen stiger under angst, kan tanken i stedet blive: “Der må være noget galt.”

Når vejrtrækningen ændrer sig

Mange mennesker med angst oplever også, at vejrtrækningen føles anderledes. Nogle beskriver det som om de ikke kan få luft nok, mens andre oplever, at de begynder at trække vejret hurtigt eller overfladisk. Det skyldes, at kroppen forsøger at øge iltoptagelsen. Hvis vi skulle løbe væk fra noget farligt, ville kroppen have brug for mere ilt til musklerne. Derfor bliver vejrtrækningen hurtigere.

Noget lignende kan ske, hvis du løber op ad en trappe eller cykler hurtigt. Også her begynder du at trække vejret hurtigere, fordi kroppen arbejder. Når det sker under angst, kan fornemmelsen dog føles mere fremmed, fordi der ikke nødvendigvis er en synlig fysisk aktivitet, der forklarer den.

Når kroppen bliver spændt

Mange lægger også mærke til, at musklerne spænder op under angst. Det kan føles som uro i kroppen, rysten eller en generel anspændthed. Også dette er en del af kroppens forberedelse til handling. Spændte muskler gør det lettere at reagere hurtigt. Hvis du skulle springe til siden, løbe eller beskytte dig selv, ville kroppen allerede være klar. Men hvis vi ikke bruger den energi til bevægelse, kan spændingen i stedet føles som indre uro.

Den samme krop – forskellige situationer

Det interessante er, at de samme kropslige signaler kan opstå i mange helt forskellige situationer. Hjertebanken kan komme, når du løber, bliver forskrækket eller holder en vigtig præsentation. Hurtig vejrtrækning kan opstå under træning, latter eller spænding. Muskelspænding kan opstå både når du fryser, koncentrerer dig eller føler dig presset.

Kroppen bruger de samme fysiologiske mekanismer i mange sammenhænge. Forskellen ligger ofte i den betydning, vi tillægger dem.

Når symptomerne opstår uden en tydelig forklaring, kan de lettere blive tolket som et tegn på, at noget er galt. Den fortolkning kan i sig selv øge uroen og dermed holde kroppens alarmsystem aktivt.

Kroppen forsøger ikke at skade dig

Et vigtigt skridt i arbejdet med angst er at forstå, at de kropslige signaler ikke er farlige i sig selv. De er udtryk for et system, der forsøger at beskytte dig.

Når man begynder at se symptomerne som kroppens måde at reagere på – snarere end som tegn på, at noget er galt – kan forholdet til dem ændre sig. Ofte bliver det lettere at lade fornemmelserne være, uden at reagere så kraftigt på dem. Kroppen har nemlig også en indbygget evne til at falde til ro igen, når alarmsystemet ikke længere bliver holdt aktivt.

Når angst fylder meget

Hvis angst eller kropslig uro fylder meget i hverdagen, kan det være hjælpsomt at få en bedre forståelse af, hvordan tankerne og kroppens reaktioner påvirker hinanden. Metakognitiv terapi arbejder blandt andet med at ændre den måde, man forholder sig til tanker og kropslige signaler på. Mange oplever, at de får mere ro i kroppen, når de ikke længere forsøger at analysere eller kontrollere symptomerne.

 

Hos Psykologen i København arbejder vi med behandling af blandt andet angst, stress og tankemylder.

Du er velkommen til at kontakte Susanne på tlf. 60 59 75 01, hvis du vil høre mere eller booke en samtale.

Du kan også booke en tid hos en af vores dygtige psykologer via bookingssystemet.